SecurityWorldMarket

05-05-2017

Securitas fortsætter sin vækst trods et trægt Europa

I Securitas kvartalsresultat for perioden januar–marts 2017 ses et salg på 22.491 mio. SEK (20.614) og en organisk salgsvækst på 4 procent (8). Driftsresultatet før afskrivninger lander på 1.051 mio. SEK (996) med en driftsmarginal på 4,7 procent (4,8). Gevinsten per aktie bliver 1,71 SEK (1,59).

Koncernchef Alf Göransson fremhæver, at den organiske salgsvækst var på 4 procent i løbet af det første kvartal, ud over en exceptionelt høj vækst i 2016. Han er også meget positiv hvad angår udviklingen på det amerikanske marked.

– Markedsbetingelserne i USA er stadig favorable, og vi fortsætter med at vokse hurtigere end sikkerhedsmarkedet, og vores evne til at levere heldækkende sikkerhedsløsninger nyder en stigende interesse i det amerikanske marked, kommenterer han.

Hvad angår Europa var salget på omtrent samme niveau som sidste år, på trods af nogle større kontrakttab og nedgangen i tillægssalget sammenlignet med et usædvanligt højt niveau i 2016.

– Den organiske salgsvækst var negativ i nogle større lande, mens mange andre lande fortsatte med at have en god, organisk salgsvækst. Vi forventer en gradvis bedring af porteføljeaktiviteterne mod slutningen af 2017, siger Alf Göransson.

Driftsresultatet var noget under sidste års
– Den blev forbedret i Nordamerika, mens Europa havde en vis operationel overkapacitet, og en negativ vægtstangseffekt har i nogle lande givet den bratte nedgang i den organiske salgsvækst. Gevinsten per aktie blev forbedret med 8 procent og justeret med 3 procent for ændringer i valutakurser i første kvartal, kommenterer Göransson, som understreger, at Securitas fortsætter med at levere i henhold til den fastlagte strategi.

– Sikkerhedsløsninger og elektronisk sikkerhed fortsætter med at vokse i et højt tempo og bliver stadig større del af koncernens samlede salg.

– Som en vigtig del af vores strategiarbejde Vision 2020 øger vi gradvist investeringerne i digitaliseringen af vores kunders realtids- og historiske data for at kunne producere mere proaktive sikkerhedsløsninger. I kombination med vores strategi for sikkerhedsløsninger og elektronisk sikkerhed vil proaktiv sikkerhed skabe merværdi for kunderne, ligesom øget sikkerhed, og det vil styrke vores lederskab i det globale sikkerhedsmarked, slutter Alf Göransson.


Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Tilbage til toppen