SecurityWorldMarket

13-01-2012

Ny trådløs serie fra UTC

UTC Fire & Security introducerer nu den nye trådløse ATS1235 modtager enhed og en ny serie af trådløse detekteringsenheder til ATS Advanced og ATS Master.
Denne nye generation af trådløs kommunikationsteknologi er mere konkurrencedygtig, giver en sikrere kommunikation og garanterer højere pålidelighed i lang tid samt opfylder kravene i EN50131-5-3 Grade.

I denne serie har brugeren adgang til en ny komplet serie af trådløse enheder, der omfatter modtageren, vindue-/dørkontakt, universal sender, PIR detektor med spejl (husdyrvariant), kombi detektor, panik knap, keyfob med knapper, choksensor, optisk røgdetektor samt en smart repeater alle til 868Mhz Gen 2.

For at få så en sikker transmission som muligt, er et stærkt sæt af funktioner indbygget i den nye trådløse 868Mhz Generation 2 serie.

ATS1235 modtager kan placeres op til 1500 meter fra en Advisor Master central. Den indeholder både en vandret og en lodret dobbelt antenne. Dette giver optimal følsomhed for modtagelse, også i områder med dårligere senderforhold. Rækkevidden i fri sigt er op til 400 m. I områder, hvor bygningsmæssige forhold kan hindre stabil modtagelse, kan ATS1235 udbygges med en eller flere repeatere.

Modtageren kan spændingsforsynes fra ATS Master bussen eller via en ekstern forsyning. Knapperne på Keyfobben kan programmers, så brugerne kan til- og frakoble centralen eller styre relæudgange til f.eks garagedøre. Diagnoseværktøjet gør det nemmere at installere.

Den nuværende serie af ATS1234 udgår i løbet af de kommende måneder, oplyser UTC.



Leverandører
Tilbage til toppen