SecurityWorldMarket

31-10-2015

Ny termisk radiometri forhindrer brand

Mobotix nye teknologi er ideel til at generere automatiske alarmer på baggrund af på forhånd definerede temperaturgrænser eller -intervaller, hvilket er afgørende for at opdage varmekilder og potentielle brande.

Mobotix er nu klar med virksomhedens første termiske kameraer, der kan genere automatiske temperaturalarmer.

Mobotix lancerer nu en ny serie af termiske kameraer, som er udstyret med en helt ny termisk sensor-teknologi, der automatisk registrerer temperaturhændelser, hvis de ligger mellem -40 °C og +550 °C. Den nye teknologi er ideel til at generere automatiske alarmer på baggrund af på forhånd definerede temperaturgrænser eller -intervaller, hvilket er afgørende for at opdage varmekilder og potentielle brande.

Mobotix kommer samtidig med en gratis softwareopdatering, der gør det muligt at opgradere eksisterende termiske kameraer med måleværktøjet til at indikere temperaturforskelle via termiske pletter.

Indenfor et temperaturmåleområde på mellem -40 °C og +550 °C og en termisk følsomhed på 0.05 ° C (NETD=50mK) kan den nye kamerateknologi registrere forskelle i temperaturforhold - typisk med en nøjagtighed på +/- 10 °C. Temperaturforholdene kan enten vises i et mindre skærmvindue eller som fuldskærmsvisning, og teknologien kan angive op til 20 forskellige temperaturhændelser på samme tid.

Målingen af termiske pletter, der registrerer temperaturer i forhold til 4 pixels i billedets centrum, er yderligere forbedret i de nye TR-kameraer - ligeledes med en nøjagtighed på +/- 10 °C. Den nye kamerateknologi vil potentielt kunne forhindre større brandskader i fx industri- og handelsområder, produktions- og logistikvirksomheder, genbrugsanlæg, skovområder osv.

Mobotix termisk radiometri (TR) er tilgængelig i virksomhedens populære M15-kameraer og som sensormodul til det dobbelte kamerasystem S15. TR er også tilgængelig som sensorhoved til virksomhedens S15 PT-Mount. For mest fleksibel anvendelighed, kan begge termiske S15-moduler sættes op som et dobbelt termisk system, eller som den ideelle kombination af både termisk og optisk sensorteknologi – og på den måde sikre både valid detektion og visuel verifikation på samme tid.


Tags


Leverandører
Tilbage til toppen