SecurityWorldMarket

31-10-2017

Knap hver tredje fremstillingsvirksomhed har oplevet it-kriminalitet

It-kriminalitet rammer bredt på tværs af brancher og virksomhedsstørrelser, siger Nicklas Larsen, erhvervsdirektør i Codan.

Selv om de fleste mellemstore fremstillingsvirksomheder tager forebyggelse af it-kriminalitet alvorligt, rammes knap hver tredje fremstillingsvirksomhed af blandt andet ransomware, virus eller phishing.

En ny undersøgelse fra Codan viser, at forebyggelse af it-kriminalitet står højt på agendaen hos de mellemstore danske virksomheder med mere end 10 ansatte. Det gælder også fremstillingsvirksomheder, hvor langt størstedelen af de adspurgte i høj grad er opmærksomme på at forebygge it-kriminalitet og desuden forventer at investere på samme niveau eller mere i it-sikkerhed de kommende år.

Alligevel mener knap 40 procent af fremstillingsvirksomhederne, at deres branche er mindre udsatte for it-kriminalitet end dansk erhvervsliv i almindelighed.

- Når virksomheder når en vis størrelse, er tendensen, at de gør meget for at forebygge it-kriminalitet. Tallene peger dog på, at der er en tilbøjelighed til at tro, at det er nabovirksomheden, der bliver ramt. Men faktum er, at it-kriminalitet rammer bredt på tværs af brancher og virksomhedsstørrelser, siger Nicklas Larsen, Erhvervsdirektør i Codan.

I dag er det de færreste virksomheder, der kan klare sig uden it, og det gør virksomheder mere sårbare overfor cyberangreb. Ifølge Codans undersøgelse er det da også knap hver tredje fremstillingsvirksomhed, der har været udsat for it-kriminalitet i form af blandt andet ransomware, virus og phishing.Mmf.dk

Kilde:Mmf.dk



Leverandører
Tilbage til toppen