SecurityWorldMarket

20-01-2012

Howeni Eurosafe nu også etableret i Grønland

Med virkning fra 1. januar er Howeni Eurosafe Greenland etableret i samarbejde med ISS Grønland som en eksklusiv distributionsaftale. Det betyder, at alle Howenis produkter nu også kan leveres og supporteres på Grønland.
ISS Grønland er Grønlands ældste vagtselskab og førende inden for sikring og facility management. Selskabet har over 300 ansatte (hovedparten i Nuuk), og ISS Grønland servicer alle større virksomheder.

- For Howeni Eurosafe er det vigtigt, at vi sikrer vore kunder lokal og professionel support. Det grønlandske marked for professionel sikringsteknik er i markant vækst. Vi er derfor meget glade for aftalen og etableringen, siher administrerende direktør Steen Brahe Bonke.



Leverandører
Tilbage til toppen