SecurityWorldMarket

20-08-2014

Axis lancerer modulær kameraserie med miniaturekameraer

Axis F-serien er en fleksibel modulserie med netværkskameraer bestående af diskrete HDTV 1080p-kameraer med et stort dynamisk omfang. Den nye serie er til brug ved banker, butikker, hoteller samt i krævende miljøer som ambulancer og politibiler.

Axis har lanceret en modulær kameraserie, som ikke alene giver kunderne diskrete overvågningsløsninger med stor detailgengivelse, men også stor fleksibilitet ved valg af enhed for installationen.

- Axis F-serien består af meget alsidige og diskrete kameraer med udmærket videoydelse, også i lysforhold med store kontraster, siger Axis produktchef Erik Frännlid.

- Serien bygger på en opdeling af netværkskameraet i et objektiv med billedsensorenhed samt en hovedenhed. Dette koncept blev først introduceret i Axis P12-serien. Da vi udviklede Axis F-serien, tog vi hensyn til de tilbagemeldingerne, vi fik på Axis P12 for at kunne tilbyde kunden endnu bedre løsninger, fortsætter han.

Konseptet med et opdelt netværkskamera gør det muligt diskret at installere en lille sensorenhed på steder med ringe plads, mens den større hovedenhed placeres på et andet skjult sted. Axis F-serien består af enheder, som alle købes separat. Serien indeholder hovedenheden Axis F41 og fire tilhørende Axis F-sensorenheder med forskellige formfaktorer og objektivtyper for forskellige synsfelter. Hovedenheden Axis F41 indeholder processor, netværk, strømforsyning, SD-kortplads og andre tilkoblinger, og kan kobles til en Axis F-sensorenhed. Hver sensorenhed, som består af objektiv og billedsensor, leveres med et forhåndsmonteret kabel på 3 eller 12 meter, som kobles til hovedenheden.

Axis F41-hovedenheten bruger Axis Camera Companion for videohåndtering og har støtte for Axis Camera Station og branchens største udvalg af software til videohåndtering gennem Axis Application Development Partner Program. Axis F41 har også støtte for Axis Video Hosting System og ONVIF, hvilket giver en smidig kamerasystemintegrering.



Leverandører
Tilbage til toppen