SecurityWorldMarket

30-04-2015

Assa Abloy køber Teamware i Malaysia

Assa Abloy har tegnet aftale om køb af Teamware, markedsleder inden for låse og beslag på det malaysiske marked.

Johan Molin, koncernchef for Assa Abloy, betragter opkøbet som et led i ekspansionen i vækstmarkeder.

– Jeg er meget tilfreds med, at Teamware bliver en del af Assa Abloy-koncernen. Teamware er endnu et vigtigt skridt ind på det store og hurtigt voksende malaysiske marked og vil udgøre nok en vigtig byggesten i vores strategi med at øge markedstilstedeværelsen i vækstmarkeder, siger han, og Magnus Kagevik, Executive Vice President i Assa Abloy og chef for division Asia Pacific, tilføjer:

– Teamware er et meget godt supplement til Assa Abloys division Asia Pacific. Opkøbet giver os kompletterende forretningskanaler og produkter til vores eksisterende aktiviteter i Malaysia. Teamware giver os også adgang til branddørsmarkedet i Malaysia, hvor vi ser synergier med vores markedsførende kinesiske virksomhed”, siger Magnus Kagevik.

Teamware, der blev grundlagt i 1999, har hovedkontor i Kuala Lumpur og har cirka 120 ansatte. Omsætningen i 2015 ventes at blive ca. 240 millioner SEK.


Tags

Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Tilbage til toppen