SecurityWorldMarket

18-02-2014

Assa Abloy køber Lumidigm

Den svenske låsegigant Assa Abloy har opkøbt den amerikanske virksomhed Lumidigm, en førende producent af biometriske læsere baseret på patenteret multispektral teknologi. Teknologien understøttes af sofistikerede løsninger til at sikre en robust biometrisk identificering - også under vanskelige forhold.
- Lumidigm er et vigtigt teknologisk bidrag til Assa Abloy-gruppen. Virksomheden kompletterer vores nuværende produktudbud inden for det hurtigt voksende biometriske segment. Købet af Lumidigm fremrykker gruppens position inden for biometri væsentligt og vil skabe yderligere vækstmuligheder, siger Johan Molin, adm.dir. og koncernchef i Assa Abloy.

- Lumidigm er et spændende supplement til vores portefølje af sikre identiteter, som for HID Global muliggør at integrere multispektral biometri i viften af autentificeringsløsninger i flere niveauer til f.eks. myndigheder, banker og private virksomheder, siger Denis Hébert, chef for forretningsenheden HID Global og Executive Vice President Assa Abloy.

Lumidigm blev grundlagt i 2001 og har 33 ansatte. Hovedkontoret ligger i Albuquerque, New Mexico. Omsætningen i 2014 ventes at udgøre ca. 160 millioner SEK.


Leverandører
Tilbage til toppen