SecurityWorldMarket

18-05-2010

Antallet af brandofre skal ned

På en række områder er det lykkedes samfundet at reducere ulykker. For eksempel er antallet af trafikdræbte i dag nede på en tredjedel af, hvad det var for 25 år siden, trods voldsomt stigende trafik i perioden. Men når det gælder brandulykker, står udviklingen stille. BrandBevægelsen foreslår, at et nyt beredskabsforlig fastsætter det nationale mål, at antallet af branddøde skal halveres over ti år.

I år skal der indgås et nyt beredskabsforlig. BrandBevæ-gelsen, der har sekretariat hos SikkerhedsBranchen, opfordrer, at problemet med de mange branddøde får en særlig placering i det kommende forlig.
Da BrandBevægelsen blev dannet som et frivilligt samarbejde mellem offentlige og private
organisationer, satte den som mål for sit arbejde, at branddødeligheden skulle sænkes med 25
procent i tiåret 2005-2015.
Bevægelsen synes, at man i det nye beredskabsforlig skal gøre det samme, men være endnu mere ambitiøs.
I BrandBevægelsen har man koncentreret sig om at få røgalarmer op hos ældre, som er særligt udsatte for at dø i brand, men der er mange elementer, som samlet kan få os nærmere et nationalt mål om halvering af antallet af branddøde på ti år. Derfor foreslår bevægelsen, at der nedsættes en tværfaglig arbejdsgruppe, som får til opgave at komme med et oplæg til, hvordan denne halvering kan ske.
Der er store gevinster for samfundet, hvis ambitionen om færre branddøde kan opfyldes. En halvering af antallet af dødsbrande vil desuden medføre en betragtelig nedgang i antallet af alvorligt tilskadekomne og i materielle skader, oplyser BrandBevægelsen.



Leverandører
Tilbage til toppen