SecurityWorldMarket

01-05-2013

25 års jubilæum i Howeni

Den 1. maj 1988 tiltrådte Steen Brahe Bonke som "Ung marketingkoordinator, der også vil gå med posten" i Howeni A/S på Åboulevarden 58 i København med reference til Bent Werge, der var en af de oprindelige stiftere af selskabet. Jubilæet fejres i Rødovre i morgen.
I de 25 år er der sket meget i både selskabet og i branchen. Steen har været særdeles aktiv både internt og eksternt og har dermed været med til at præge uviklingen. Steen har undervejs i sit karriereforløb blandt andet været i bestyrelsen for ASIS og SikkerhedsBranchen, været ansvarlig for messen Sikring og Sikkerhed, været idémand og stået for DS standardiseringen af sikringspiktogrammerne (der i dag anvendes i hele Europa), samt været med til etablering og udvikling af blandt andet den kommunale risikofokusering. Han har undervist i alt fra risk management, til skaderegistrering, fysisk sikring og sikringsstrategi til IT i salgsprocesser og digitalisering af kulturarv.

Parallelt med dette har Steen etableret og siden solgt Institut for Sikring og Tryghed/European Institute for Risk Management og været i koncerndirektionen i KommuneForsikring A/S (i dag Gjensidige Forsikring A/S) samt drevet familievirksomheden Mikrodan, som i dag er fusioneret med Scanning.dk, hvor Steen er bestyrelsesformand.

Jubilæet fejres torsdag den 2. maj kl. 14-18 på Rødager Allé.

Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Tilbage til toppen