SecurityWorldMarket

05-05-2022

Videosamtaler med til at mindske svindel i erhvervslivet

En kunde kan verificere sig selv og den bil, der er tale om, ved hjælp af IncidentShare.

Det danske konsulentfirma yourCompany bruger videosamtaler til at begrænse svindel i mindre og mellemstore virksomheder. Videosamtaler gennem den danske løsning IncidentShare adskiller sig fra andre tjenester til videoopkald og er derfor blevet et vigtigt værktøj for yourCompany.

Med forhenværende politifolk og dataspecialister i spidsen hjælper firmaet yourCompany danske virksomheder med at bekæmpe tab og svind. Et vigtigt værktøj i kampen mod svindel er videosamtaler, der blandt andet kan dokumentere, hvem der står bag kameraet, og hvor personen præcist befinder sig.

I leasingbranchen inden for biler foregår der meget svindel. YourCompany har blandt andet specialiseret inden for denne branche og med videosamtaler kan de validere identiteten på de personer, der handles med. Og faktisk også verificere de biler, som kunderne ønsker at købe.

- For at undgå svindel er det vigtigt at få verificeret, at personer er dem, de udgiver sig for at være. I den sammenhæng bruger vi videosamtaler, da det på samme måde som et fysisk fremmøde kan være med til at dokumentere, om vi har fat i den rigtige, siger Morten Kliver, leder af afdelingen for softwareløsninger hos yourCompany.

Videosamtale med et enkelt klik

YourCompany har i lang tid forsøgt at variere det fysiske fremmøde med en digital løsning. De har tidligere brugt tjenester til videoopkald som FaceTime, Messenger og Teams, men oplevede, at der ofte var problemer med teknikken. Derfor var de på udkig efter en mere sikker og holdbar løsning og valgte den danske virksomhed Incendiums løsning IncidentShare.

– Vi valgte IncidentShare af flere årsager. For det første er løsningen utrolig brugervenlig. Det er nemt og intuitivt at bruge – både for vores medarbejdere og i høj grad også for slutkunderne. I modsætning til andre tjenester, kræver løsningen ikke, at man skal downloade og installere alle mulige apps, for så derefter at oprette en bruger. Vi sender bare en SMS til slutkunden med et link, som de accepterer, og så er videosamtalen i gang, siger Morten Kliver.

Morten Kliver tilføjer, at det tager under 10 sekunder at oprette et interview gennem IncidentShare, og at løsningen kan bruges på alle smartphones. Det eneste, det kræver, er internetadgang og et kamera på telefonen.



Tags


Leverandører
Tilbage til toppen