SecurityWorldMarket

11-04-2022

Trend Micro udnævnt som førende inden for beskyttelse af hackernes favoritmål

En analyse fra en uafhængig analysevirksomhed viser, at cybersikkerhedsvirksomheden Trend Micro er førende inden for beskyttelse af hackernes favoritmål: virksomhedernes endpoints.

Rapporten “The Forrester Wave Detection and Response (EDR), Q2 2022” konkluderer, at den japanske cybersikkerhedsvirksomhed Trend Micro er blandt de tre førende producenter af IT-sikkerhedsteknologi til beskyttelse af endpoints, såkaldt “Endpoint Detection and Response” (EDR).

Endpoints er hackernes favoritmål

Endpoints er eksempelvis smartphones, tablets, laptops eller stationære computere, som er forbundet til virksomhedens netværk.

I 2021 registrerede Trend Micro hele 94 mia. sikkerhedstrusler, en stigning på 42 pct. siden 2020. Effektiv beskyttelse af endpoints er derfor altafgørende for en moderne virksomheds evne til at modstå de mange angreb.

- Virksomhedernes endpoints befinder sig i krydsfeltet mellem data, devices og brugere. Derfor er endpoints også hackernes foretrukne angrebsområde. Men de fleste cyberangreb er rettet imod andet og mere end endpoints. Derfor har vi tænkt endpointbeskyttelsen ind i en bredere sikkerhedsløsning, hvor man med en enkelt platform kan beskytte hele virksomhedens IT-infrastruktur og samtidig gør arbejdet nemmere for virksomhedernes IT-sikkerhedsafdelinger, som i forvejen er overbelastede, siger Christian K. Beck, landechef hos Trend Micro i Danmark.

Analyseværktøjer er afgørende for effektiv beskyttelse

Forrester tildeler point fra 1 til 5 i forskellige kategorier inden for EDR. Her scorede Trend Micro 5 ud af 5 mulige point i ni kategorier, herunder “investigation capabilities”, “ATT&CK alignment”, “extended capabilities” og “innovation roadmap”.

I rapporten skriver Forrester bl.a.:

“Analysearbejdet er den mest tidskrævende del af processen med at reagere på mulige angreb. For at forbedre analysedelen bør virksomheder vælge IT-sikkerhedsproducenter, som leverer relevante, strømlinede processer til at undersøge og identificere trusler med, og som kæder handlinger sammen, levere relevant information om truslerne og udnytter dynamiske processer til at vurdere trusler med, som eksempelvis MITRE ATT&CK-teknikker.”

Om Trend Micro skriver Forrester bl.a. i rapporten:

“Trend Micro er langt mere innovativ, end hvad de fleste umiddelbart ved ... Deres referencekunder fremhæver sammenhængen mellem virksomhedens forskellige produkter som en afgørende fordel.”



Leverandører
Tilbage til toppen