SecurityWorldMarket

28-05-2021

Smart Eye køber Affectiva

Martin Krantz, Smart Eyes administrerende direktør og grundlægger.

Svenske Smart Eye, der udvikler AI-baseret eyetracking og chauffør-overvågningssystemer, køber den amerikanske virksomhed Affectiva for 73,5 millioner dollars.

Affectiva beskæftiger sig med udvikling af Emotion AI og Human Perception AI og har sit hovedkvarter i Boston, MA og yderligere kontorer i Kairo, Egypten.

Ved at kombinere virksomhedernes markedsledende teknologier og to højt kvalificerede og supplerende teams vil Smart Eye og Affectiva gøre løsninger indenfor Interior Sensing AI til køretøjer førende i markedet.

- Det fusionerede selskabs løsninger vil ikke kun øge køretøjssikkerheden og redde liv rundt om i verden, men de vil også skabe en differentieret mobilitetsoplevelse, til forbedring af trivsel, komfort og underholdning, siger Martin Krantz, administrerende direktør og grundlægger af Smart Eye,

- I flere år har Smart Eye været førende inden for driver monitorering, som muliggør sikker og bæredygtig transport. Da vi så, hvordan denne kategori udviklede sig til Interior Sensing med overvågning af hele kabinen, indså vi hurtigt, at Affectiva var en stærk spiller at holde øje med, siger han.

- Affectivas banebrydende arbejde inden for Emotion AI-segmentet har været en stærk platform til at bringe denne teknologi på markedet i stor skala. I sidste ende handler det om at redde liv og bygge bro over kløften mellem menneske og maskine.

Affectiva havde et salg på næsten 5 millioner dollars i den tolvmåneders periode, som sluttede den 31. marts 2021 med en bruttomargin på 86 procent.



Leverandører
Tilbage til toppen