SecurityWorldMarket

01-06-2021

SikkerhedsBranchen: Vi skal blive bedre til de IT-baserede løsninger

I en kommentar på SecurityUser.dk understreger SikkerhedsBranchens direktør Kasper Skov-Mikkelsen vigtigheden af, at de danske sikringsvirksomheder kommer med på vognen, hvis de vil udnytte de forretningsmæssige muligheder i AI, IoT og cloud-løsninger.

- Hvis sikringsvirksomhederne ikke forstår at udnytte de muligheder nu, vil de blive hægtet af – derfor går SikkerhedsBranchen aktivt ind i arbejdet med at sætte fokus på de mange IT-muligheder, siger Kasper Skov-Mikkelsen blandt andet.

I sin kommentar løfter direktøren også sløret for, at brancheforeningen vil indgå i et samarbejde med Dubex, en førende dansk virksomhed inden for cyber- og informationssikkerhed, med henblik på at nedsætte et udvalg, som skal arbejde målrettet med at klæde sikringsvirksomheder på med viden om muligheder og risici inden for blandt andet AI og IoT. Samtidig er det formålet at etablere et samarbejde med relevante myndigheder, lovgivere og andre vigtige interessenter.

- Jeg glæder mig over det nye initiativ, da vi ikke har været dygtige nok til at udnytte og håndtere de muligheder, der ligger i de digitale løsninger. Det bliver vi nu. Det bliver et langt sejt træk, men nu har vi setuppet til at håndtere muligheder og udfordringer sammen med - og til gavn for - medlemmerne og kunderne, siger Kasper Skov-Mikkelsen.

Kommentaren kan i sin helhed læses her.



Leverandører
Tilbage til toppen