SecurityWorldMarket

01-07-2024

Schneider Electric verdens mest bæredygtige virksomhed

Thomas Träger, Schneider Electrics administrerende direktør i Danmark.

Time Magazine har sammen med den anerkendte datavirksomhed Statista netop udpeget verdens mest bæredygtige virksomheder i 2024. Blandt 500 virksomheder i verden placerer energioptimeringsspecialisten Schneider Electric sig allerøverst på listen.

Time Magazine og Statista har for første gang skabt en helt særlig metode til at måle, hvilke af verdens virksomheder, der er mest bæredygtige. Den baserer sig blandt andet på virksomhedernes klimaforpligtelser, CDP-rangeringer, CSR-rapporteringer og konkrete mål og initiativer. Fælles for Schneider Electric og de andre virksomheder øverst på listen er, at de har tilsluttet sig nogle af de mest respekterede og velrenommerede klimaprogrammer. De førende virksomheder har desuden forankret bæredygtighed i deres forretningsmodeller, hvor Time Magazine og Statista i udvælgelsesprocessen har stillet høje krav til Scope 1- og 2 emissioner og energiforbrug kontra virksomhedernes størrelse.

- Hos Schneider Electric har vi ikke kun sat ambitiøse mål for at reducere egne emissioner for eksempel gennem mål om klimaneutralitet i 2025, men også hjulpet og inspireret vores kunder til at reducere deres emissioner. Gennem vores Impact-program måler vi de mange bæredygtighedsinitiativer og har reduceret vores CO2-udledning på tværs af forsyningskæden. Derfor er vi naturligvis utrolig stolte over at ligge øverst på listen og for 13. år i træk modtage klimakarakteren ’A’ fra CDP, siger Thomas Träger, Schneider Electrics administrerende direktør i Danmark.

Udover Time Magazines udmærkelse er Schneider Electric også for 13. år i træk at finde på det anerkendte Corporate Knights Global 100-indeks, der rangerer virksomheder verden over baseret på deres bæredygtighedsindsats. Schneider Electric er den eneste virksomhed i sin kategori, der har formået at være på listen hvert år siden 2012. I 2021 vandt Schneider Electric førstepladsen som verdens mest bæredygtige virksomhed, og i 2023 blev de kåret som nummer ét i kategorien ”Producent af elektrisk udstyr”.


Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Tilbage til toppen