Det interaktive online kursus giver brugerne indsigt i ONVIF’s mission og struktur, fordelene ved ONVIF-standarder, hvad ONVIF-profiler og add-ons indebærer og deres praktiske anvendelser samt vigtigheden af overholdelsesprocessen. E-læringskurset er gratis og tilgængeligt for alle interesserede i at lære mere om ONVIF.
- Med dagens hurtige teknologiske fremskridt er uddannelse og vidensdeling stadig vigtigere for organisationer af alle typer, så de kan nå deres forretningsmål. Dette e-læringskursus vil øge forståelsen af ONVIF og fordelene ved at integrere ONVIF-kompatible produkter i et sikkerhedssystem, siger Leo Levit, formand for ONVIF's styrekomité.
ONVIF-medlemsvirksomheder kan også få adgang til e-læringskurset og benytte det i deres egne læringsstyringssystemer, så de kan dele denne viden med deres medarbejdere og kunder.
Hvad er ONVIF
ONVIF (Open Network Video Interface Forum) er en globalt anerkendt organisation, der udvikler og fremmer åbne, standardiserede grænseflader til IP-baserede fysiske sikkerhedsprodukter. Formålet med ONVIF er at sikre, at sikkerhedsudstyr fra forskellige producenter kan arbejde sammen uden kompatibilitetsproblemer.