SecurityWorldMarket

28-08-2025

Lemvigh-Müller henter ny salgschef til El fra Schneider

Thomas Cittrup Andersen

Lemvigh-Müller har ansat Thomas Cittrup Andersen som ny salgschef for El-salgsteamet i Vest. Han tiltræder 1. september 2025.

Thomas kommer fra Schneider Electric, hvor han i mere end 20 år har haft ledende roller – senest som Vice President med ansvar for bl.a. elektriker- og distributørmarkedet, tavlebyggere, datacentre og infrastruktur. Med sig bringer han stor erfaring inden for salg af el-tekniske produkter, strategisk ledelse og et stærkt netværk i installationsbranchen.

- Thomas’ erfaring og kendskab til vores kunders forretningsbehov vil være en stor styrke i arbejdet med at videreudvikle vores el-forretning, siger VP Installation i Lemvigh-Müller, Mikkel Lohmann Davidsen.

- Jeg glæder mig til at blive en del af Lemvigh-Müller og til at videreudvikle salget sammen med et stærkt team. Mit fokus bliver at skabe værdi for installationskunderne gennem både relationer, rådgivning og forretningsudvikling, fortæller Thomas.

Samtidig overgår den nuværende salgschef i region Vest, Henrik Hauschildt, til en ny rolle som senior salgskonsulent, hvor han fortsætter med at have fokus på en del af regionens kunder.


Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Tilbage til toppen