Med tal fra SikkerhedsBranchen har Beredskabsstyrelsen udarbejdet et faktaark, der viser udviklingen i blinde alarmer fra ABA-anlæg i perioden fra 2016 og frem til 2023. Heraf fremgår, at antallet af blinde alarmer fra ABA-anlæg har svinget mellem 15.617 om året i 2016 og 17.849 om året i 2022.

- Det er ikke nogen nævneværdig stigning. Og slet ikke set i lyset af det stigende antal detektorer, som vi installerer i vores bygninger i dag. Alligevel må et stigende antal blinde alarmer siges at være negativt, for det lægger uproduktivt beslag på redningsberedskabets tid og skaber potentielt farlige situationer ved udrykningskørsel, siger Jonas Petersen, der er afdelingsleder for DBI’s inspektionsafdeling.

Blinde alarmer opstår oftest pga. røg, damp, gnister eller støv i nærheden af en detektor, og de hyppigste årsager til blinde alarmer er således madlavning, håndværksarbejde, rygning, tekniske fejl, fejltryk og damp fra bad – nævnt i prioriteret rækkefølge. Dermed kommer de tekniske fejl langt nede på listen og tegner sig for kun 7 procent af de blinde alarmer, mens langt størstedelen af de blinde alarmer stadig skyldes menneskelig adfærd.

Rigtige detektortyper og bedre rådgivning

Med tiden er der udviklet mindre sensitive detektorer, som ikke i lige så høj grad reagerer på bl.a. rygning og madlavning. Ifølge Jonas Petersen kan der dog også være andre årsager til, at antallet af blinde alarmer ikke er fulgt med det stigende antal detektorer i kommunale bygninger og erhvervsbygninger:

- Måske bliver der i dag oftere installeret de rigtige detektortyper i vores bygninger, fordi installatørerne er blevet bedre til at rådgive bygningsejerne om fordele og ulemper ved de forskellige detektortyper. Desuden kan det tænkes, at både installatører og inspektionsvirksomheder er blevet bedre til at informere de driftsansvarlige om brugen af ABA-anlæggene, siger Jonas Petersen og fortsætter:

- Da langt de fleste blinde alarmer er forårsaget af personers adfærd, bør der i forbindelse med bygningsejers og driftsansvarslige arbejde med brandforhold dog også ske bedre instruktion af brugerne af bygninger med ABA-anlæg – det gælder bl.a. tilkaldte håndværkere. Bedre instruktion vil samtidig være en god idé rent økonomisk, da det koster næsten 8.000 kr. at få redningsberedskabet på besøg.

Systemintegrationstests

Med implementeringen af BR18 blev der samtidig indført krav om systemintegrationstest, der skal sikre, at integrationen mellem de forskellige brandtekniske installationer fungerer. I praksis betyder det f.eks., at ABA-anlægget aktiverer ventilationsanlægget, tone/talevarslingssystemet, branddøre, røggardiner og/eller andre relevante installationer.

- Allerede inden BR18 blev ABA-anlæggene jo inspiceret hvert år. Med det seneste krav om systemintegrationstest kan det imidlertid være, at anlæggene nu er endnu mere gennemtestede end tidligere. I hvert fald er det en rigtigt positiv udvikling, at der registreres så få tekniske fejl på anlæggene, og at der trods det stigende antal detektorer ikke er flere blinde alarmer, end tilfældet er, slutter Jonas Petersen.

Kilde: DBI