SecurityWorldMarket

10-03-2020

Elcon åbner nyt kontor i Struer

I fredags slog installationsfirmaet Elcon dørene op til et nyt kontor i Kildegården i Struer. Afdelingen fungerer som en filial af Holstebro-afdelingen.

”Lokalmarkedet har gennem længere tid efterspurgt en mere synlig Elcon repræsentation i Struer – en efterspørgsel vi nu har lyttet til og som vi er glade for at kunne efterleve. Det er forventningen, at vi med det nye kontor kommer tættere på vores kunder og derved opnår et større engagement i Struer og omegn”, siger Jesper Godsk, der til daglig er Servicechef i Holstebro-afdelingen og nu også bliver chef for afdelingen i Struer.

Fra afdelingen i Struer bliver der udført alle former for installationer fra mindre ændringer hos private til komplette industriinstallationer. Elcon har bred erfaring inden for industriservice med alt fra automationsopgaver til drift og vedligehold på fabrikker. Vi er også med til at trække Danmark i en grønnere retning og rådgiver om energireducerende løsninger ved hjælp af teknologi og digitale services.

Øvrige Elcon afdelinger, som Specialkompetencer, Projekt og Sikring vil ligeledes kunne tage afsæt i kontoret, når de har aktiviteter i området. Elcon udfører for eksempel sikringsopgaver for private, erhverv og det offentlige og har stor erfaring med tyverialarmer, tågekanoner, ITV, videoovervågning og adgangskontrol.


Tags

Leverandører
Tilbage til toppen