SecurityWorldMarket

11-11-2024

Dansk tech startup anerkendt i Europa før produktlancering

CEO og grundlægger Thomas Eriksson.

Den danske pioner inden for billedbeskyttels, Sasha ApS, rykker ind blandt Europas mest innovative virksomheder på The Europas liste 'Hottest Startups 2024'. En liste, som tidligere har anerkendt kæmpe tech-succeser som Spotify og SoundCloud. Det bliver fejret i dag, mandag den 11. november i Lissabon, hvor man samles for at hylde de store idéer og opfindelser.

Sasha ApS, der er kendt som et banebrydende tech-startup inden for billedbeskyttelse, er udnævnt som en af Europas Top 100 Startups af The Europas. Her fremhæves Europas mest innovative og lovende virksomheder. The Europas, grundlagt af TechCrunch redaktøren Mike Butcher, har tidligere anerkendt kæmpe tech-successer på deres helt tidlige stadier.

Thomas Eriksson, grundlægger og CEO af Sasha, udtaler sin begejstring:

- Når man som os arbejder så intenst på noget, glemmer man nok ofte at fejre milepælene og fokuserer kun på det næste. Jeg er ægte stolt af, hvad mit team har opnået det seneste år, og at vi nu bliver anerkendt for vores hårde arbejde betyder alt for os. Fremtiden for Sasha er utrolig spændende, og lige nu gælder det Lissabon, hvor vi ser frem til at være en del af The Europas Top 100 og Web Summit 2024, siger han.

Anerkendelsen af startup virksomhederne kommer fra et fremtrædende panel af investorer, herunder repræsentanter fra Passion Capital, DN Capital, Creandum, Accel, Seedcamp, Balderton Capital, Speedinvest og mange flere—alle kendt for at støtte nogle af Europas førende startups fra den helt spæde start af deres rejser.

Første produkt

Sasha forbereder sig på at lancere sit første produkt. Det er en mobilapp designet til at beskytte individers billeder online. Den lanceres næste år, og er skabt som svar på den voksende efterspørgsel, som Sasha har identificeret gennem sin research.

- Vi har set et reelt behov for beskyttelse på individniveau, og denne app er et naturligt skridt i vores mission. Samtidig arbejder vi videre med partnerskaber, der kan skabe forebyggelse i større skala. App'en er kun første skridt, vi fortsætter med at stræbe efter bedre integration og stærkere beskyttelse på tværs af alle digitale platforme, siger Thomas Eriksson, som grundlagde Sasha for 4 år siden efter netop at have haft et lækket billede tæt inde på livet.

Sasha har allerede testet en succesfuld integration med iMessage, der viser, at det er muligt at indbygge billedbeskyttelse i dagligdags platforme



Leverandører
Tilbage til toppen