Eksperter peger på, at byggeriets klimaaftryk skal reduceres til 2,5 kg CO2e/m2/år inden 2030, hvis vi skal leve op til Paris-aftalens mål om en global temperaturstigning på 1,5 grader. For at nå målet er budskabet, at vi skal bygge med biobaserede materialer, som optager CO2 under væksten og er fornybare.

Men biobaserede materialer er brandbare, og derfor kan konstruktioner, som klimamæssigt på papiret kan holde sig inden for 2,5 kg CO2e, vise sig svære at opføre i virkeligheden. Anvisningerne i bygningsreglementet betyder nemlig ofte, at der stilles krav om brug af ubrandbar isolering, eller at de biobaserede isoleringsmaterialer beskyttes af CO2-tunge materialer.

- Brand behøver dog ikke være en stopklods for de biobaserede konstruktioner. Der skal bare tidligt i designfasen tages højde for, at de kritisk brandbare materialer beskyttes tilstrækkeligt, siger Asmus Haastrup, der er Research Consultant hos DBI.

Brandsikre Biobaserede Konstruktioner

DBI har sammen med 7 partnere netop afsluttet projektet ’Brandsikre Biobaserede Konstruktioner’, hvor der er udført 39 indikative småskalabrandtests af 14 forskellige biobaserede konstruktionssammensætninger. En indikativ test er en brandtest, som giver indikationer på, hvordan en konstruktion vil klare sig under en fuldskala-brandtest.

Der er testet både 60 minutters brandcellevægge (EI 60), biobaserede 10 minutters beklædninger (K1 10) og 60 minutters biobaserede brandbeskyttelsessystemer (K2 60). Ud af de 14 konstruktioner er der kun to konstruktioner, som ikke opfylder testkravene i de indikative tests.

- Målet med projektet er at vise, hvordan man kan bygge med så tæt på 100 % biobaserede materialer som muligt og stadig ende med konstruktioner, som kan klare brandtest og derved efterleve de præaccepterede løsninger i BR18. Projektet passer ind i tidsånden i byggeriet i dag, hvor der efterspørges biobaserede og hygroskopiske konstruktioner – dvs. hvor fugten gennem konstruktionen selv kan udligne sig over tid, forklarer Asmus Haastrup, der er projektleder på projektet, og uddyber:

- Vi har derfor arbejdet med f.eks. ler, kalk og hampebeton som substitutter for beklædningsmaterialer som gips og kombineret disse materialer med forskellige biobaserede pladematerialer og isoleringstyper, bl.a. græs og halm.

Tre udfordringer: særkrav, dokumentation og byggeskik

Men projektet er meget mere end et forskningsprojekt. Det skal hjælpe med at nedbringe risikoen for bygherre, arkitekt, konstruktør og håndværker ved at bygge biobaseret og være med til for alvor at sætte gang i det biobaserede byggeri i Danmark.

- Grundlæggende står vi med tre udfordringer i forhold til at accelerere anvendelsen af biobaserede materialer herhjemme. Den første er, at vi i vores præaccepterede løsninger for brand får stillet nogle andre krav til materialer og konstruktioners brandegenskaber og dokumentation, end man gør i andre europæiske landes bygningsreglementer. F.eks. kræves det ofte, at den brandmæssige beklædning er K1 10, hvilket betyder, at den er testet på det specifikke underlag, den skal anvendes på. I andre lande kan man slippe afsted med at teste på et generisk underlag og herefter få lov til at anvende alle mulige underliggende materialer – f.eks. hvis man har en K2 10-klassifikation. Helt konkret medfører det, at dokumentation fra udenlandske leverandører ofte ikke er gangbar mønt i Danmark, siger Asmus Haastrup og fortsætter:

- Den anden udfordring er, at der i dag er ufatteligt lille designfrihed i forhold til de biobaserede materialer og brand. Det hænger sammen med, at der er udført meget få tests – og de tests, der er udført, bliver opfattet som en konkurrencefordel af producenterne og deles derfor sjældent med offentligheden. Hvis vi fortsætter i det tempo, vi har i dag, går der nemt 50 år, før vi har de samme designmuligheder, som vi i dag har med konventionelle materialer.

- Den tredje udfordring er, at selv hvis der kom styr på dokumentationen, er hverken de projekterende eller udførende i byggeriet gearet til at bygge med biobaserede materialer. Grundlæggende handler det om at skabe en ny byggeskik, hvor der tages nogle hensyn til materialerne. Fugt er vigtigt, fordi vi har at gøre med materialer, som er mere udsat for råd og skimmel, men brand er et lige så vigtigt hensyn – både i projektering og ude på pladsen. F.eks. bliver det desto vigtigere, om der anvendes et lerpudslag på 15 mm eller 22 mm – og det skal håndværkeren være bekendt med og kunne håndtere, siger Asmus Haastrup.