SecurityWorldMarket

11-07-2022

Antidronemarkedet vil nå 10,5 milliarder dollars i 2030

Ny forskning fra analysevirksomheden Grand View Research forudser, at antidronemarkedet vil nå op på 10,5 milliarder USD i 2030 med en anslået årlig vækst på 28,3 procent.

Ifølge den nye rapport bliver brugen af droner stadigt mere almindelig, hvilket øger risikoen for sikkerhed og privatliv. Disse trusler kommer fra både civile og militært personel, da droner kan fjernbetjenes.

Den lette adgang for små droner til følsomme sikkerhedsområder har medført en væsentlig stigning i investeringerne af antidroneudstyr.

Salget af fjernstyrede droner er lovligt, hvis dronerne anvendes i henhold til gældende regler. Dog er der mange strenge flyveforbudszoner, som den almindelige borger ofte ikke er bekendt med.

Antidronemarkedet hjælper myndigheder og militær med at identificere, lokalisere og ødelægge ulovlige droner enten via software eller direkte angreb.

Antidronemarkedet bruger en kombination af moderne teknologi og hardware i deres produktudbud. For eksempel indgik U.S. Homeland Security i oktober 2021 en aftale med Drone Shield Ltd., og købte droner med on the move-angrebsteknologi. Militæret investerer også selv store summer i forskning og udvikling af antidronesystemer, hvilket gør dem til en betydelig del af markedet.

Nordamerika genererede den største markedsandel for antidronemarkedet i 2021 som et direkte resultat af de store investeringer i militær og forsvar. Det er blevet observeret, at flere nystartede virksomheder leverer tilpassede og ud af boksen løsninger på antidronemarkedet.

Rapporten observerer blandt andet:

  • På grund af kommercialiseringen af droner har der været en stigning i små droner, som bliver brugt til ulovlige og/eller terroraktiviteter
  • Militær- og forsvarssegmenterne investerer massivt i antidronemarkedet for at imødegå truslen fra ubemandede luftfartøjer og andre droneangreb
  • Fremskridt inden for teknologier på antidronemarkedet giver brugerne mulighed for at nedbryde mistænkelige droner i ét stykke til yderligere undersøgelse og identifikation
  • Antidronemarkedet i Asien og Stillehavsområdet forventes at opleve betydelig vækst, da lande i den region bruger store penge på forsvar og militære operationer sammen med ekspansion.

Tags


Leverandører
Tilbage til toppen