De sigtede er i alderen 17 til 54 år og er mistænkt for at have modtaget mellem 6.500 og 50.000 kroner på deres konti for derefter at have hævet eller videreoverført pengene til pt. ukendte bagmænd.

Bagmændene har hacket Facebook-profiler, som de efterfølgende har brugt til bedrage den hackedes venner og familie. De har udgivet sig for at være den hackede person, der havde akut behov for at låne penge til at betale en regning.

Bagmændene har endvidere brugt et billede fra et bettingfirma, der viser et større pengebeløb stå klar til udbetaling, som falsk dokumentation for, at de forurettede kunne få deres penge retur.

- Vi opfordrer altid borgerne til at være skeptiske, hvis de på sociale medier bliver bedt om at overføre penge – også selv om det er fra venner og bekendtes profiler. Vi råder desuden til, at man følger de generelle råd om sikker digital adfærd, siger politikommissær Michael Nielsen fra Københavns Politis afdeling for økonomisk kriminalitet.

Der er på nuværende tidspunkt rejst 33 sigtelser i sagen, og Københavns Politi efterforsker flere forhold med samme fremgangsmåde. Det kan derfor ikke udelukkes, at der vil blive rejst yderligere sigtelser mod de mistænkte.

- Efterforskningen fortsætter, og målet er at finde frem til de bagmænd, som har gennemført Facebook-bedragerierne via de hackede profiler, siger Michael Nielsen.

Gode råd

Undgå at blive snydt af falske bekendte

• Bliver du kontaktet på sms, mail eller via sociale medier af en bekendt eller et familiemedlem, der har brug for at låne penge? Så vær på vagt – personens konto kan være blevet hacket.

Overfør aldrig penge uden personlig kontakt

• Insister altid på at få lov til at ringe til personen bag anmodningen – også selvom det er en person, du kender godt. Svindlerne vil ofte finde på undskyldninger for, at det ikke er muligt for dig at komme i kontakt med dem, og derfor er det vigtigt, at du sikrer dig, at du kommunikerer med den person, du tror, du kommunikerer med. Aftal eventuelt at mødes fysisk, hvis du vil være på den sikre side.

Stol ikke på beviser på overførsler eller udbetalinger

• Lad dig ikke narre af løfter om, at lånet allerede er tilbagebetalt til din konto, eller at personen bag anmodningen står til at få en stor gevinst udbetalt. Det er nemt at forfalske kvitteringer for bankoverførsler og udbetalingsspecifikationer fra betting-tjenester og lignende.

Udlever aldrig dine kort- eller MitID-oplysninger

• Hvis personen beder dig om at udlevere dine kortoplysninger for at kunne tilbagebetale lånet, skal du sige nej. Det samme gælder, hvis vedkommende beder dig om at logge ind med dit MitID.

Brug to-faktor-godkendelse

• To-faktor-godkendelse betyder, at hackeren både skal have adgang til dit brugernavn og password, samt være i besiddelse af din mobiltelefon for at kunne logge ind på din Facebook-konto, mail eller lignende. To-faktor-godkendelse beskytter dig altså mod, at hackere kan få adgang til dine konti – også selvom de er i besiddelse af dit password.

• Med to-faktor-godkendelse vil du desuden opdage det, hvis andre forsøger at logge ind på din konto fra en anden enhed, da det vil udløse en push-notifikation, mail eller sms til dig.

Brug sikre passwords

• Jo flere tegn dit password består af, desto flere kombinationer skal svindlerne igennem for at ramme rigtigt, hvis de forsøger at gætte dit password. Det er derfor vigtigt, at du laver stærke passwords på dine konti og husker at holde dem for dig selv. Pas desuden på med at genbruge det samme password flere steder.

• Et stærkt password er kendetegnet ved:
  - At være på minimum 12 tegn
  - At bestå af både store og små bogstaver, tal og specialteg
  - At være udsædvanligt og svært for andre at gætte.