SecurityWorldMarket

11-02-2019

20 procent af Securitas omsætning er nu teknologibaserede sikkerhedsløsninger

Magnus Ahlquist, CEO, Securitas

Securitas delårsrapport for oktober viste gode resultater og en pæn vækst. I forbindelse med rapporten fra CEO Magnus Ahlqvist tegner de teknologibaserede løsninger nu sig for 20 procent af koncernens samlede salg.

Securitas salg i 4. kvartal 2018 steg fra 24.024 mio. SEK i tilsvarende periode 2017 til 26.824 mio. SEK. Den organiske salgsvækst udgjorde 5 procent (6), og driftsresultatet før afskrivninger udgjorde 1.475 mio. SEK (1.269).

Securitas rapporterer for hele året et salg på 101.467 mio. SEK (92.197) og en organisk salgsvækst på 6 procent (5). Driftsresultatet før afskrivninger udgjorde 5.304 mio. SEK (4.697), og driftsmarginen var 5,2 procent (5,1).

I en kommentar til delårsrapporten udtalte Magnus Ahlqvist, at hele året sluttede med en solid organisk salgsvækst på 6 procent (5), og at Securitas således er vokset hurtigere end sikkerhedsmarkedet generelt.

- Vores tilbud og vores salgsaktiviteter har en god indflydelse på markedet, og vi fortsætter med at forfølge vores strategi om at kombinere forskellige sikkerhedstjenester og -løsninger til kunderne. Salget af sikkerhedsløsninger og elektronisk sikkerhed voksede med 21 procent i forhold til 2017 og udgjorde 20 procent af koncernens samlede salg, siger Magnus Ahlqvist.


Tags

Leverandører
Tilbage til toppen