Sectech NORWAY
8-9 March, 2023
NOVA Spektrum
Sectech SWEDEN
24-25 Oct, 2023
Stockholmsmässan
Velkommen till Sectech i København





nyheder

2020-02-20

Laserscanner sikrer mod uønsket indtrængen

Sick’s nye laserscanner LMS531 PRO tilbyder pålidelig og intelligent sikring mod uønsket indtrængen. Den manipulationssikrede scanneren giver maksimal driftsikkerhed i alle vejrlig og tilbyder tilmed automatisk tilpasning af overvågningsområdet i takt med at omgivelserne ændrer sig.  Scanneren bliver fremvist og demonstreret på sikkerhedsmessen Sectech i København 25.-26. marts.

Scanneren har en særlig 5-puls teknologi, som sikrer, at personer detekteres pålideligt i al slags vejr.

Sick A/S har i mange år tilbudt laserscannere til sikring af bygninger og områder mod uønsket indtrængen. Teknologiens anvendelse er kendt fra opgaver, hvor man eksempelvis sikrer museer, fængsler, lufthavne, lager og pengeinstitutter. LMS500-serien bruges bredt indenfor automation til berøringsløs måling og detektering af objekter på store afstande, hvilket gør laserteknologien særdeles velegnet til sikring af områder og værdier.

For at gøre det nemmere som alarmintegrator, tilbydes nu den nye model LMS531 PRO, som er specialdesignet til at gøre det lettere at komme i mål, når scanneren skal monteres, idriftsættes eller efterfølgende serviceres.

Scannerens alarmfelter kan som hidtil programmeres med Sick engineering software (SOPAS), men nu udbygges mulighederne yderligere med nogle nye smarte funktioner.

Når en scanner er monteret i et område, kan der forekomme små ændringer i områdets omgivelser, som typisk før krævede at man kobler sig på med SOPAS softwaren, og korrigerer til de nye forhold. Dette er nu ikke længere nødvendigt, da LMS531 PRO har fået funktionen ”automatisk felt adaption”, som er en slags teach funktion, som når man aktiverer denne med en simpel digital indgang, lærer scanneren det nye område automatisk at kende.

Er det ikke muligt at bruge ”automatisk felt adaption”, kan den anden smarte ”Walk teach” funktion anvendes. Dette foregår ved at man aktiverer indlæring med en digital indgang, og simpelthen afskridter det område som skal udgøre alarmzonen, hvorefter skanneren intelligent observerer personen, som går rundt, og tilretter alarmzonen efter dette.

Når skanneren er idriftsat, kan det forekomme, at omgivelserne ændrer sig meget langsomt, for eksempel, at græsset gror, eller at en snebunke vokser, hvorefter den programmerede alarmzone ellers vil blive brudt. For at imødekomme dette problem, kan man vælge at scanneren intelligent og kontinuerligt tilretter sin alarmzone, så det undgås at omgivelsernes naturlige ændring resulterer i en fejlalarm.

Scanneren er specielt udstyret med almindeligt kendte krav til manipulationssikring og tilbyder tillige simpelt skift mellem forskellige forprogrammerede alarmindstillinger, således at det eksempelvis er nemt at skifte imellem en konfiguration, som skal være gældende om dagen og en, som skal være gældende om natten.

Udskriv Udskriv

Udstillereinfo
Hovedsponsor
Entrésponsor
Video
Så ser branschen på trenderna inom säkerhetsteknik 2023


Sectech Sverige 2023




Mediapartners:
SecurityWorldMarket Detektor SecurityUser


© 2024 AR Media International AB Privacy policy Sociale medier   Follow us on Twitter    Follow us on Facebook    Follow us on LinkedIn ARRANGERES AF: