Nogle gange er det slet ikke sjovt at få ret. For eksempel når dødsbrandstallene for 2018 bliver offentliggjort og tydeligt viser, at det fald i dødsbrande, vi så for et par år siden, blot var en tilfældighed og ikke et udtryk for stigende opmærksomhed på problemet – nøjagtig som SikkerhedsBranchen sagde dengang.

Med 71 omkomne fordelt på 65 dødsbrande sidste år er vi nemlig lige tilbage på det gennemsnitlige antal omkomne i brand i Danmark. Og det er tragisk, når en person omkommer, men det er endnu mere tragisk, at vi som samfund ikke kommer i omdrejninger og bekæmper dødsbrande.

Bag tallene ligger nemlig de samme triste historier, der gentager sig gang på gang. Dødsbrandsofrene er hovedsageligt ældre personer, og en stor del af dem bor i en form for plejebolig og er dermed i det offentliges varetægt. Det ser jeg som et stort potentiale for forebyggelse.

For jeg kan godt se problematikken hos de ældre i egen bolig, der egentlig klarer sig selv, indtil de en dag falder i søvn med en cigaret i hånden. Det er ikke en nem opgave at nå den gruppe i tide. Selvfølgelig bliver opgaven ikke nemmere af, at vi har en uambitiøs national forebyggelsesstrategi uden konkrete mål, men lad os gemme den diskussion til en anden god gang og stille et endnu mere basalt spørgsmål:

Hvordan kan et samfund så veludviklet som Danmark forsvare, at vi bare lader folk dø i brand, mens de bor i en plejebolig og stoler på, at samfundet tager hånd om dem?

Der kom for alvor fokus på problemet, da tre ældre kvinder omkom i samme plejehjemsbrand sidste år. I kølvandet på den brand blev der lavet en undersøgelse af brandsikkerheden på plejehjem i hele landet, og kort sagt halter den gevaldigt. Mange plejehjem lever ikke engang op til de lovkrav, der gjaldt dengang de blev bygget. Der mangler især mange sprinkleranlæg, og kommunerne med mangler er nu blevet bedt om at lovliggøre deres bygninger.

Det er naturligvis en start, men vi, der beskæftiger os med brandsikkerhed, ved jo godt, at det ikke kommer til at redde liv. Alt for mange plejeboliger mangler nemlig noget så basalt som fulddækkende branddetektering. Det er især kritisk på steder som plejehjem, fordi de svækkede beboere typisk ikke kan gøre noget for at redde sig selv – deres liv er afhængigt af, at personalet bliver varslet i tide og evakuerer beboerne.

Derfor bør landets kommuner benytte sig af sidste års øjenåbner til at få bragt deres plejeboliger op til de nuværende krav, der omfatter krav om detektion. Sprinkling skal der bestemt til, men det er ikke nok – derfor blev kravene blev lavet om. Vi er blevet klogere, og det skal brandsikkerheden omkring vores ældre og svækkede borgere naturligvis afspejle. Det kan ikke passe, at ordentlig brandsikkerhed skal afhænge af, hvornår plejehjemmet er bygget.