SecurityWorldMarket

21-10-2015

Stærkt kvartal for Assa Abloy

Johan Molin, koncernchef for Assa Abloy.

Assa Abloy fortsætter med at overbevise. Sådan kan man opsummere koncernens delårsrapport for tredje kvartal. Salget steg med 19 procent og udgjorde 17.465 millioner SEK (14.727) med en organisk vækst på 3 procent. Driftsresultatet (EBIT) i kvartalet steg med 19 procent og landede på 2.970 millioner SEK (2.499). Nettoresultatet for kvartalet udgjorde 2.069 millioner SEK (1.749).

Assa Abloys koncernchef Johan Molin siger i en kommentar til rapporten, at det er de modne markeder i USA, Pacific og Europa, som holder gang i væksten:

– Global Technologies viste dog en svag udvikling pga. fremskudte projekter vedr. segmenterne E-government og Biometri. I Asien fortsatte nedgangen i Kina, samtidig med at de øvrige markeder i regionen viste en stærk vækst, siger han.

Johan Molin vurderer, at den globale økonomiske udvikling fortsat er svag:

– Amerika har dog en positiv udvikling, mens Europa og mange vækstmarkeder er stagnerende. Vores strategi med at ekspandere på vækstmarkederne ligger dog fast, da de på den lange bane ventes at få en meget god økonomisk vækst. Vi fortsætter desuden med investeringer i nye produkter, især inden for elektromekanik, kommenterer Johan Molin.


Tags


Leverandører
Tilbage til toppen