SecurityWorldMarket

16-11-2016

Bosch overtager salget af Sonys sikkerhedskameraer

Fredrik Thor, Vice President Sales for Bosch Security Systems i Nordeuropa, ser store konkurrencefordele i partnerskabet med Sony.

Bosch Security Systems og Sony har indgået et meget tæt teknisk samarbejde vedrørende videoovervågningsprodukter, hvor Sonys kompetence hvad angår billedkvalitet skal kombineres med Boschs ekspertise inden for videoanalyse og effektiv håndtering af bitrate for at sætte nye standarder for videoovervågning, udtaler selskaberne i en fælles pressemeddelelse.

Endvidere skal alt salg og al markedsføring af Sonys videosikkerhedsprodukter verden over varetages af Bosch Security Systems. Denne eneste undtagelse er Japan, hvor Sony fortsætter med at sælge sine produkter som tidligere.

Bosch Security Systems og Sony Corporation har tegnet en partnerskabskontrakt med henblik på samarbejde i udviklingen af innovative produkter og løsninger inden for kameraovervågning. Aftalen træder i kraft i begyndelsen af 2017. Fokus er at udvikle ekstremt lysfølsomme kameraer, som kan levere billeder i meget høj opløsning. Som en del af det aftalte samarbejde vil Sonys kunder inden for sikkerhedsvideo på alle markeder – undtagen Japan – serviceres af Bosch Security Systems salgs- og markedsorganisation.

Partnerskabet mellem selskaberne skal nu godkendes af konkurrencemyndighederne. Inden for rammerne af samarbejdet vil Sony tilføre sin ekspertise inden for videobilledkvalitet, mens Bosch vil bidrage med at levere avanceret videoanalyse i kameraerne samt sin innovative teknik og ekspertise for at opnå højeffektive bithastigheder. Dermed ønsker man at minimere belastningen på bredbånd og behovet for billedlagringskapacitet.

– Dette partnerskab vil revolutionere videosikkerhedsindustrien, da den kombinerer unikke, tekniske kompetencer og styrker hos to førende virksomheder på området. Kunderne kan drage nytte af Sonys overlegne billedkvalitet, inklusive 4K-løsningerne i kombination med Boschs kompetence inden for bitrate-håndtering og videoanalyse, siger Toru Katsumoto, vice CEO for Imaging Products and Solutions og løsninger, Sector President of Professional Products Group, Sony Corporation.

Gert van Iperen, President of Bosch Security Systems, supplerer:

– Dette unikke samarbejde støtter også Boschs vision om Internet of Things. Sikkerhedskameraer og mere specifikt de oplysninger, de indsamler, spiller en vigtig rolle i den fortsatte udvikling af Internet of Things. Kameraerne er jo ”Internet of Things øjne”, siger han.

Fredrik Thor, Vice President Sales for Bosch Security Systems i nordlige Europa, kommenterer også samarbejdet.

– Det har mange fordele for begge parter. Fremtidens sikkerhedskameraer vil have stadig mere videoanalyse, og dér er vi langt fremme, mens Sony skulle være nødt til at investere meget for at komme op på niveau, siger han.

– Samtidig er Sony globalt førende hvad angår chipteknologi og billedkvalitet. Med stadig bedre billedkvalitet kræves der teknik for optimeret bitrate – håndtering for at minimere belastning på bredbånd og lagringsenheder, og dér er Bosch globalt førende, mener Fredrik Thor, som til sidst også fremhæver en anden vigtig ting.

– Vores løsninger til datasikkerhed i kamerasystemer er også unikke og bliver stadig vigtigere i en tid, hvor hacker-angreb bliver mere og mere almindelige. Både Bosch og Sonys kunder vil være lige store vindere af dette partnerskab.

Sonys videosikkerhedskunder vil blive serviceret og hjulpet af et særligt salgs- og markedsføringsteam inden for Bosch Security Systems organisation. Her skal support, service og uddannelse håndteres på forskellige sprog i over 50 lande rundt om i verden.


Tags


Leverandører
Tilbage til toppen