SecurityWorldMarket

23-09-2017

Assa Abloy køber Mercury Security

Stefan Widing, CEO for HID Global

Assa Abloy har tegnet aftale om opkøb af amerikanske Mercury Security, en førende OEM- leverandør af styresystemer til fysisk adgangskontrol.

– Mercury Security er et strategisk teknologisk supplement til Assa Abloy, som markant styrker vores eksisterende tilbud inden for fysisk adgangskontrol og tilbyder kompletterende vækstmuligheder, siger Johan Molin, koncernchef for Assa Abloy.

Stefan Widing, chef for forretningsenheden HID Global og Executive Vice President for Assa Abloy ser et stort potentialt i opkøbet:

– Købet af Mercury Security vil udvide HIDs globale førerposition inden for fysisk adgangskontrol ved at føje Mercurys højkvalitets styresystemer til HIDs produktportfølje og samtidig udvide HIDs eksisterende kundebase på mange millioner brugere med produkter, der kompletterer de læsere og smartcards, som vi er kendte for i dag, siger han.

Mercury Security blev grundlagt i 1992. Selskabet har hovedkontor i Long Beach, Californien og har 45 ansatte.

Salget i 2017 forventes at udgøre 500 millioner SEK (USD 60 mio.) med en god EBIT-marginal. Opkøbet forventes fuldført i fjerde kvartal 2017.


Tags


Leverandører
Tilbage til toppen