SecurityWorldMarket

16-06-2016

Assa Abloy køber danske Nassau

Johan Molin, Assa Abloys koncernchef

Assa Abloy har tegnet aftale om køb af Nassau, der er en vigtig leverandør af industrielle ledhejseporte i Europa, Mellemøsten og dele af Asien.

– Nassau vil styrke Assa Abloys position som førende inden for Entrance Systems - en forretning, der er gået fra tre milliarder SEK i omsætning i 2008 til 18 milliarder i 2015, siger Johan Molin, Assa Abloys koncernchef.

Nassau’s tilstedeværelse rækker langt ud over landets grænser. Med hovedkontor i Danmark og egne datterselskaber i Tyskland, Norge, Holland, Belgien og Polen samt et stort netværk af forhandlere i andre lande, er Nassau stærkt repræsenteret i Europa, Mellemøsten og dele af Asien. Nassau blev grundlagt i 1970 og har cirka 360 ansatte. Hovedkontoret ligger i Ringe. Salget for 2016 ventes at nå ca. 440 millioner DKK.

– Nassau tilfører en god dækning og yderligere kompetence omkring industrielle ledhejseporte og service i et antal europæiske markeder. Jeg hilser Nassaus team velkommen til at deltage i vores spændende rejse, kommenterer Juan Vargues, Executive Vice President hos Assa Abloy og chef for division Entrance Systems.

Opkøbet, der kræver godkendelse fra de relevante myndigheder, forventes realiseret i løbet af tredje kvartal 2016.



Leverandører
Tilbage til toppen