Hvad er NVR og DVR?

I enhver større kameraovervågningsinstallation er en NVR eller DVR central. Det er to typer centralenheder, der optager og lagrer videostreams fra overvågningskameraerne. Forkortelserne står for henholdsvis Network Video Recorder og Digital Video Recorder. Forskellen ligger primært i, hvordan kamerasignalet modtages, hvilket igen påvirker billedkvalitet, skalerbarhed og kabelføring. Begge begreber forekommer i tilbud på kameraovervågning, og hvilken variant der passer bedst, afhænger af, om installationen skal baseres på IP-kameraer eller analoge kameraer.

NVR til IP-kameraer

En NVR er designet til at modtage digital video via et netværk. Kameraerne er IP-baserede og koder billedet allerede i kameraet, hvorefter den færdige digitale strøm sendes via Ethernet- eller PoE-kabel til NVR'en. Da signalet er digitalt fra starten, er der ikke behov for yderligere konvertering, og opløsningen begrænses i praksis kun af kameraet og båndbredden. Moderne IP-kameraer leverer uden problemer 4K eller højere opløsning.

Fordelene ved NVR-systemet er tydeligst i større installationer. Hvert kamera kræver kun ét netværkskabel, som desuden kan forsyne kameraet med strøm via PoE. Det forenkler kabelføringen sammenlignet med separate strømkabler. Skalerbarheden er høj: Flere kameraer kan tilføjes ved at udvide switchen, og kameraerne kan placeres forskellige steder, så længe netværket rækker. Fjernadgang, markering af videoklip og integration med videoanalyse er indbygget i de fleste moderne NVR-platforme.

DVR til analoge kameraer

En DVR modtager i stedet et analogt signal fra kameraer, der er tilsluttet via koaksialkabel, ofte af typen RG-59 eller RG-6. Selve konverteringen fra analog til digital finder sted i DVR'en, før optagelsen kan foretages, hvilket sætter en øvre grænse for billedkvaliteten. HD-CVI, HD-TVI og AHD er moderne analoge standarder, der har øget opløsningen markant sammenlignet med klassisk CCTV, men de når sjældent op på samme niveau som IP.

DVR er stadig relevant i to sammenhænge. Den første er eksisterende installationer, hvor de analoge kameraer allerede er på plads, og hvor det ville være dyrt at udskifte kabelføringen. Den anden er mindre installationer, hvor analog teknologi er billigere pr. kanal, og hvor de ekstra funktioner i en NVR ikke tilfører nogen væsentlig merværdi. Mange producenter tilbyder DVR-systemer med op til 32 kanaler, og optagelseskvaliteten er tilstrækkelig til mange mindre butikker og private hjem.

Forskellene i praksis

Valget mellem de to optagelsestyper påvirker flere dele af installationen helt konkret:

  • Kabeltype: NVR bruger netværkskabel (Cat6), mens DVR bruger koaksialkabel.
  • Strømforsyning: NVR kan forsyne kameraerne med strøm via PoE, mens DVR kræver separat strømforsyning til hvert kamera.
  • Billedkvalitet: NVR-systemer understøtter 4K og højere opløsninger, mens DVR typisk er begrænset til 1080p eller 4 MP.
  • Skalerbarhed: NVR udvides via switchen, mens DVR kræver en fysisk kanal pr. kamera.
  • Rækkevidde: Ethernet understøtter op til 100 meter pr. segment, mens koaksialkabel kan række længere uden en repeater.
  • Fjernadgang: Begge systemer understøtter fjernadgang, men NVR har som regel en mere fleksibel netværksintegration.

Disse forskelle betyder, at NVR er det almindelige valg ved nye installationer af kameraovervågning, mens DVR fortsat anvendes, hvor der allerede findes en analog infrastruktur, som gør det muligt at udnytte de eksisterende investeringer.

Hybridløsninger og opgraderingsmuligheder

For virksomheder, der ønsker at modernisere uden at udskifte hele installationen, findes der hybride videooptagere, ofte kaldet HVR eller XVR. De understøtter både analoge kameraer og IP-kameraer i samme enhed og gør det lettere at gennemføre en gradvis overgang. Denne strategi er almindelig i lagerbygninger og industriejendomme, hvor koaksialkabler allerede er installeret, og hvor nyere kameraer skal tilføjes på udvalgte steder.

En anden mulighed er såkaldte encoderbokse, der konverterer analoge signaler til IP-streams, så ældre kameraer kan tilsluttes et eksisterende NVR-system. Denne løsning er sjældent omkostningseffektiv, hvis der er tale om mere end et fåtal af kameraer.

Valg af løsning til installationen

Antallet af kameraer, kravene til billedkvalitet og den eksisterende kabelføring vejer som regel tungest, når systemet skal vælges. Hvor mange kameraer er der behov for i dag og om tre til fem år? Hvilken billedkvalitet kræves i udsatte områder som indgange og kasseområder? Er der en eksisterende kabelføring, som det kan betale sig at bygge videre på, eller er der tale om en helt ny installation?

Ved nyinstallationer taler de fleste argumenter for NVR med IP-kameraer. I eksisterende analoge miljøer er DVR eller en hybridløsning det mest rationelle valg, i hvert fald i første omgang. Uanset hvilken løsning der vælges, er dimensioneringen af lagerkapaciteten et kritisk punkt, da optagelser i høj opløsning hurtigt optager diskplads. Beregn plads til en RAID-konfiguration for redundans, gennemgå regelmæssigt opbevaringsperioderne, og fastlæg procedurer for sikker håndtering af optaget materiale i overensstemmelse med reglerne for kameraovervågning og lovgivningen.