Hvad er kryptering?

Kryptering gør læsbar information ulæselig for alle, der ikke har den rigtige nøgle. Det er teknologien, der beskytter adgangskoder, betalinger og følsomme oplysninger, både når de gemmes, og når de sendes over nettet.

For en virksomhed er kryptering sjældent frivilligt. Både GDPR og lovgivningen om cybersikkerhed peger på det som en grundlæggende sikringsforanstaltning. Forskellen mellem symmetrisk og asymmetrisk kryptering, mellem data i hvile og data under overførsel, og ikke mindst hvordan nøglerne håndteres, afgør, hvor meget beskyttelsen reelt er værd.

Sådan fungerer kryptering

Kryptering omdanner klartekst til chiffertekst ved hjælp af en algoritme og en nøgle. Uden den rigtige nøgle ligner informationen tilfældig støj, også for den, der får fat i den.

Styrken ligger i nøglen, ikke i at metoden er hemmelig. Moderne algoritmer er tværtimod offentlige og grundigt gennemgået, netop for at svagheder kan blive fundet. Det er nøglen, der holdes hemmelig, og nøglens længde afgør, hvor svær krypteringen er at bryde.

Symmetrisk og asymmetrisk kryptering

Der findes to grundtyper. Ved symmetrisk kryptering bruges den samme nøgle til at låse og låse op. Den er hurtig og egner sig til store datamængder, men kræver, at parterne deler nøglen på en sikker måde. AES er nutidens standard, ofte med en 256-bit nøgle.

Ved asymmetrisk kryptering er der i stedet et nøglepar: en offentlig nøgle, der må spredes, og en privat, der holdes hemmelig. Det, der låses med den ene, åbnes med den anden. Det løser problemet med at dele nøgler, men er langsommere. I praksis kombineres de ofte, for eksempel når et website bruger asymmetrisk kryptering til at blive enige om en symmetrisk nøgle.

Data i hvile og data under overførsel

Kryptering er nødvendig to steder. Data i hvile er information, der ligger lagret, på en harddisk, i en database eller i en backup. Krypteret disk betyder, at en stjålet computer ikke afslører noget.

Data under overførsel er information på vej et sted hen, for eksempel mellem en browser og en server. Det er her, TLS kommer ind, teknologien bag hængelåsen og https i browseren, og samme princip bruges i en VPN-tunnel. I nogle tjenester går krypteringen hele vejen, såkaldt end-to-end-kryptering, hvor ikke engang den, der driver tjenesten, kan læse indholdet. Begge dele hører til virksomhedens digitale sikkerhed.

Hvor kryptering bruges

I en virksomhed sidder kryptering flere steder, end man tror:

  • Harddiske og mobile enheder, så mistet udstyr ikke lækker data.
  • Webtrafik via https, så logins og formularer ikke kan aflyttes.
  • E-mail og filoverførsel med følsomt indhold.
  • Backups, så en lækket backup ikke kan læses.
  • Databaser med person- eller forretningsoplysninger.

Ikke det samme som hashing

De to blandes ofte sammen. Kryptering kan vendes om: med den rigtige nøgle får du originalen tilbage. Hashing er envejs og beregner en fast værdi, der ikke kan regnes baglæns.

Derfor gemmes adgangskoder som hashværdier, ikke som krypteret tekst, så ikke engang den, der driver systemet, kan se dem i klartekst. Hashing bruges også til at kontrollere, at en fil ikke er blevet ændret, da selv den mindste ændring giver en helt anden værdi.

Nøglehåndtering er det svære

Selve krypteringen er sjældent problemet. Det svære er at håndtere nøglerne. Mister man en nøgle, er de krypterede data i praksis tabt, og havner nøglen i de forkerte hænder, er beskyttelsen væk.

Derfor har en virksomhed brug for procedurer for, hvor nøgler opbevares, hvem der har adgang, og hvordan de udskiftes med jævne mellemrum. Det er en af de dele, der oftest overses i en virksomheds informationssikkerhed, selvom den afgør, om resten holder.

Kryptering og lovkravene

For mange virksomheder er kryptering ikke et valg. GDPR fremhæver det som en passende foranstaltning til at beskytte personoplysninger, og lovgivningen om cybersikkerhed nævner kryptering blandt de foranstaltninger, som omfattede virksomheder skal overveje.

Krypterede oplysninger, der lækker, er desuden lettere at håndtere. Er dataene ulæselige for den, der får fat i dem, bliver skaden mindre, og det kan påvirke, hvordan en hændelse vurderes. Kryptering er på den måde en del af en bredere cybersikkerhed.

Praktiske råd

Begynd med det, der faktisk skal beskyttes, og krypter det først: bærbare computere, backups og følsomme oplysninger. Slå diskkryptering og https til, hvor det ikke allerede findes.

Læg derefter lige så mange kræfter i nøglehåndteringen som i teknologien, og beslut, hvem der har ansvaret for nøglerne, og hvordan de udskiftes. En stærk algoritme med sjusket håndterede nøgler giver ingen reel tryghed, fordi beskyttelsen aldrig er stærkere end det svageste led.