SecurityWorldMarket

22-03-2019

Virksomheder investerer i AI for at løse manglen på ekspertise inden for it-sikkerhed

Japanske Trend Micro har lavet en undersøgelse, der viser, at manglen på it-sikkerhedspersonale har ført til et stigende antal virksomheder, som outsourcer deres behov ved at tage hjælp fra eksterne leverandører. Manglen på personale har gjort det mere almindeligt med automatiserede sikkerhedsløsninger via AI, en stigende mængde uddannelsesprogrammer for medarbejdere, som arbejder med it-sikkerhed, samt at man outsourcer opdagelsen og forebyggelsen af it-trusler.

Uanset størrelse deler de fleste virksomheder én og samme udfordring, nemlig manglen på it-sikkerhedspersonale, og at det personale, der er, er overbelastet. Ofte er det overvældende for virksomhedens it-afdelinger at håndtere den stadigt stigende mængde sikkerhedsadvarsler og at prioritere de forskellige it-trusler, mens der mangler personale. En situation, der yderligere forværrer sikkerhedssituationen.

AI i stedet for it-sikkerhedspersonale

I undersøgelsen har man spurgt 1.125 respondenter over hele verden, som alle er it-beslutningstagere. 69 procent af respondenterne siger, at automatisering af it-sikkerhed ved hjælp af AI ville reducere den negative effekt af manglen på kyndigt it-sikkerhedspersonale. 64 procent af respondenterne siger også, at deres firma oplevede en stigning i cybertrusler i løbet af det sidste år.

- Den hurtige udvikling og stigningen i antallet af cybertrusler har gjort it-sikkerhedschefens rolle vanskeligere end nogensinde, og behovet for automatiserede it-sikkerhedsløsninger som en tjeneste har aldrig været større, siger Ola Wittenby, CEO for Trend Micro Sweden.

Undersøgelsen viser, at 64 procent af respondenterne planlægger at bruge AI teknologi til at automatisere deres sikkerhedsprocesser. Dette er dog ikke nok. AI kan kun håndtere databehandlingen effektivt, men der er også brug for uddannet it-sikkerhedspersonale til at analysere resultaterne af databehandlingen og styre den overordnede sikkerhedsstrategi.

Mangler en million it-sikkerhedsansatte

Ifølge den seneste Gartner-rapport Top Security and Risk Management Trends er manglen på uddannet it-sikkerhedspersonale et konstant problem, som konsekvent har resulteret i mislykkede implementeringer af it-sikkerhedsløsninger. Og manglen på IT-sikkerhedspersonale forventes at vokse fra 1 mio. i 2018 til 1,5 mio. ansatte inden udgangen af 2020.

- Det er ikke længere nok, at it- og it-sikkerhedsledere hele tiden opdaterer deres beskyttelse mod cybertruslerne, forklarer Ola Wittenby. De skal også kommunikere med virksomhedslederne omkring de forretningsmæssige risici med truslerne for at allokere de nødvendige økonomiske midler samt at tage HR-hatten på for at kunne rekruttere det bedste it-sikkerhedspersonale.

Dagens løsninger

En måde at hjælpe virksomhederne i denne situation er at tilbyde løsninger, som opfylder både tekniske og personalemæssige behov. Dette ser Trend Micro gennem en markant øget interesse for sine sikkerhedsløsninger Managed Detection and Response (MDR) og Endpoint Detection and Response (EDR). Denne type sikkerhedsløsning er en god hjælp til it-afdelinger for bedre at kunne strømline synligheden af it-trusler, prioritere truslerne og optimere tiden til de forskellige trusler, og hvad medarbejdere i it-afdelingen skal håndtere it-sikkerhedsopgaverne dukker op.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen blev udført af forskningsselskabet Opinium, bestilt af Trend Micro, baseret på svar fra 1.125 it-beslutningstagere og sikkerhedsansvarlige fra Storbritannien, USA, Tyskland, Spanien, Italien, Sverige, Finland, Frankrig, Holland, Polen, Belgien og Tjekkiet.


Tags


Leverandører
Tilbage til toppen