SecurityWorldMarket

18-02-2015

Vindico Security køber Nokas Solutions

Svenske Vindico Security, der bl.a. sælger DNA-mærkning og kontanhåndteringsløsninger, vil købe samtlige aktier i ligeledes svenske Nokas Solutions.

Nokas Solutions AB tilbyder teknisk avancerede kameraovervågningsløsninger (CCTV) og har hovedkontor i Gøteborg og filial i Stockholm. I købet indgår også datterselskabet NS Finans i Sverige AB, som tilbyder kunderne konkurrencedygtig finansiering.

Nokas Solutions AB var indtil for nylig delvist ejet af Nokas Teknik AB. I dag er der dog ingen bånd til den norske Nokas-koncern.

– Købet vil strategisk komplettere Vindicos udbud af sikkerhedsløsninger og vil styrke den fortsatte lanceringn af Vindicos produkter inden for DNA-mærkning. Købet vil finde sted i marts måned, siger Ernst Olof Persson, adm. dir. Vindico Security.

– Nokas Solutions og Vindico Security får nu alle muligheder for at blive en stærk spiller på sikkerhedsmarkedet. Nokas udbud af det bedste inden for CCTV og intelligent billedanalyse får helt nye dimensioner, da det kan integreres med moderne, kriminalitetsforebyggense DNA-teknik, kommenterer Ernst-Olof Persson.


Tags


Leverandører
Tilbage til toppen