Efter en række gravskændinger og hærværk på danske kirkegårde har flere menighedsråd og kirkegårdsbestyrelser hyret vagtkorps til at holde øje med de døde. Det fortæller formand for Foreningen af Danske Kirkegårdsledere Klaus Frederiksen.
Ifølge formanden undersøgte foreningen omfanget af hærværk på danske kirkegårde tidligere på året. En undersøgelse, der viste, at antallet af hærværksepisoder har været stabilt de seneste fem år, og at hærværket er sket i perioder.
I 2004 og 2005 blev flere kirkegårde rundt om i landet udsat for hærværk - bl.a. på Glostrup og Bispebjerg kirkegårde i København samt Assistens Kirkegård og Christianskirkens Kirkegård i Fredericia.
På Christianskirkens Kirkegård blev mere end 300 gravsten væltet og ødelagt en julenat i 2005. Derfor hyrede man et privat vagtselskab til at patruljere efter solnedgang. Siden har der ikke været problemer med hærværk.
-Jeg tror, at det har haft en præventiv effekt, siger næstformanden for menighedsrådet i Christianskirken, Torben Venndt.
-Vi overvejede også alarmer og kameraer, men vi valgte at forsøge med et vagtkorps, fordi vi gerne ville undgå, at folk, der kommer på kirkegården, føler sig overvåget. Derfor er vi glade for, at vagtkorpset ser ud til at virke, fortsætter han.
På Gråbrødre Kirkegård i Roskilde har man valgt at sætte elektroniske alarmer op efter en stribe hærværk i 2004 og 2005. Og det har i flere tilfælde skræmt hærværksmænd væk. I alt 12 gange er alarmen blevet aktiveret i løbet af det seneste år, og kirkegårdsinspektør Henning Lektonen fortæller, at han selv flere gange har set en skygge forsvinde ud over kirkegårdsmuren, umiddelbart efter at alarmen er gået i gang.
Alarmen kan skelne mellem mennesker og dyr og aktiverer en høj hyletone og en kraftig projektør, hvis der kommer levende gæster på kirkegården om natten.
Selv om alarmen har kostet 25.000 kr., har det ifølge Henning Lektonen været en god investering.
-Vi fik ødelagt grave for mere end 100.000 kr. dengang, så vi mente, at vi blev nødt til at gøre et eller andet. Vi har jo mange gamle kulturhistoriske grave, som er uerstattelige - eksempelvis forfatteren Gustav Wieds grav, fortæller han.

Kilde: Jyllands-Posten