SecurityWorldMarket

19-01-2011

Vatikanbiblioteket højner sikkerheden med ny overvågningsløsning

Efter en omfattende renovering er Vatikanbiblioteket, som huser nogle af verdens ældste og vigtigste samlinger af historiske tekster, blevet udstyret med et avanceret videoovervågningssystem fra Mobotix, der skal forhindre fremtidig tyveri og lemfældig forsvinden af bøger fra biblioteket. RFID-mikrochips, der er integreret i bøgerne og brugernes lånerkort, gør det nu muligt at følge de kostbare værkers færden rundt i biblioteket.
Vatikanbiblioteket rangerer ikke uden grund blandt de mest anerkendte forskningsbiblioteker i verden. I århundreder, og helt op til i dag, har bibliotekets samling vokset sig større og større, og den indeholder nu 1,5 mio. bøger, 150.000 håndskrevne tekster og 300.000 mønter og medaljer. Den store samling af tykke bøger og andet historisk materiale blev dog til sidst mere, end det 562 år gamle fundament kunne holde til.

Store dele af den historiske bygning, der huser biblioteket, har derfor været lukket for forskere og studerende de sidste tre år. I mellemtiden har det har gennemgået en gennemgribende renovering og modernisering på både selve murværket og de tekniske anlæg og installationer.

I forbindelse med renoveringen besluttede bibliotekets ledelse at højne sikkerheden i referencerummet og arkiverne med et avanceret overvågningssystem for fremover at kunne forhindre historiske værker i at gå tabt i den enorme mængde bøger og tekster.

- Overvågningsløsningen fra Mobotix giver os klare, forvrængningsfri billeder, så vi kan genkende ansigter og identificere personerne i biblioteket. Samtidig har kameraerne en 360 graders hældning, der gør video-overvågningssystemet meget fleksibilitet, så vi nu kan holde øje med alle små afkroge af biblioteket, fortæller Luciano Ammenti, it-servicekoordinator på Vatikanbiblioteket. Slut med forsvundne bøger I alt 78 sikkerhedskameraer er blevet installeret på udsatte punkter i biblioteket, som bl.a. tæller referenceværelse, udgange og lager. Og samtidig med opsætningen har man koblet systemet sammen med RFID-mikrochips.

- Det var netop denne innovative idé, der adskiller systemet fra andre sikkerhedssystemer. Sammen med RFID-mikrochips, der er integreret i bøger og brugerens lånerkort, kan overvågningssystemet nu benyttes til at overvåge personer, deres bevægelser og de bøger, de læser, fortæller Luciano Ammenti.

Alle videooptagelser gemmes i et centralt dataregister i et år. Dette banebrydende system sikrer alle datamængder fra biblioteket, så eventuelle uregelmæssigheder kan identificeres med det samme. Hvis en person fjerner en bog eller tekst uden tilladelse, vil en alarm automatisk blive aktiveret. Takket være intelligent-software udviklet specielt til dette system, er det nu muligt for operatøren at gennemse optagelserne hurtigt og nemt ved hjælp af en enkelt søgenøgle, for eksempel bogens titel, navnet på en person, eller det eksakte tidspunkt, hvor en person forlader bygningen.

Bibiotheca Apostolica Vaticana eller Vatikanbiblioteket blev grundlagt af Pave Nikolaus V i 1448 og regnes for at have en af de ældste og vigtigste samlinger af historiske tekster i verden. Samlingen indeholder i dag blandt andet 1,5 mio. bøger, 150.000 håndskrevne tekster og 300.000 mønter og medaljer. Bibliotekets største ”skat” er Codex Vaticanus, der er det ældste bibelmanuskript i verden.


Leverandører
Tilbage til toppen