SecurityWorldMarket

17-10-2011

Vagtfirmaer i Skive slås

To vagtfirmaer i Skive slås offentligt. Pro-Aktiv har meldt en anonym Facebook-side, ”Den virkelige historie,” til politiet og sendt en klage til SikkerhedsBranchen over Samca Vagt, som Johnny Knudsen fra Pro-Aktiv mener står bag den anonyme side eller i hvert fald kender bagmanden.
Den anonyme Facebook-side er tilsyneladende lavet for at bringe Pro-Aktiv i miskredit. Indehaveren af Samca Vagt, Preben Andersen, afviser at kende noget til den anonyme side. Han synes, det er ironisk, at Donald Stampe fra det klagende Pro-Aktiv er medlem af en anden Facebook-side ”Samca på vrangen,” som Preben Andersen mener hænger hans firma ud.

Kasper Skov-Mikkelsen, SikkerhedsBranchen, beklager de anonyme hjemmesider.
”Det må jo få nogle kunder til at tænke over, om det overhovedet er en seriøs branche, og det skader ganske enkelt hele vagtbranchen,” siger han.

Kilde: Skive Folkeblad


Leverandører
Tilbage til toppen