SecurityWorldMarket

28-05-2007

Unge skal lære om brandfare

Beredskabsstyrelsen har lanceret Flammernes portal - en portal om brand og forebyggelse af brand, rettet mod børn og unge på 13-16 år.


Portalen består af et gratis netspil og et videnskatalog, der rummer tilgængelig viden om brand for unge på 13 til 16 år. Gennem spillet kan de unge lege sig til viden om brand og brandforebyggelse. Samtidig øger spillet de unges evne til at se reelle brandfarer i forskellige situationer, som kunne foregå i deres egen hverdag.
I spiluniverset følger vi Sira, Janus og hans lillesøster Ida. Sira og Janus er ikke kærester, men Janus vil helt sikkert gerne ændre den situation. Men før det kan ske, skal spillerne sikre, at hans værelse og køkken ikke brænder ned. En svær opgave - især når lillesøster Ida hele tiden blander sig. Og det bliver ikke bedre når Janus og Sira går til ravefest i en lagerhal. Her er psyko-Søren på spil med kanonslag.
www.flammernesportal.dk





Leverandører
Tilbage til toppen