SecurityWorldMarket

22-04-2013

Tungt navn i spidsen for den nystartede svenske organisation Säkerhetsbranschen

Björn Eriksson og Dick Malmlund - to kapaciteter i den nye bestyrelse.

Björn Eriksson er navnet på den person, der er blevet valgt til formand for den nye, brede brancheforening efter dansk forbillede. Eriksson har bl.a. været rigspolitichef, amtsborgmester (landshövding), generaldirektør og chef for Tullverket og Kustbevakningen samt præsident for Interpool og World Custom Organization. Og i 2011 blev han udnævnt til den svenske regerings koordinator med henblik på at komme idrætsrelateret vold til livs.
Säkerhetsbranschens nye bestyrelse blev præsenteret i torsdags, og foruden formanden Björn Eriksson består den af næstformand Uno Lundberg (vicedirektør for G4S), Joachim Källsholm (adm.dir. for Securitas), Patrik Högberg (adm.dir. for Loomis), Agneta Jarfalk (vicedirektør for Securitas Direct), Annica Roupé (vicedirektør for Stanley Security), Andreas Gyllenstrand (adm.dir. for Cubsec) og Patrik Forsberg (adm.dir. for Great Security). Endvidere rummer bestyrelsen medlemmerne Dick Malmlund, forhenværende sikkerhedschef for Svensk Handel, og Gunilla Glasare, direktør for Sveriges Kommuner og Landsting (SKL).

- En bestyrelse som denne med dens brede og dybe kompetence samt det enorme kontaktnet, som medlemmerne repræsenterer, har man aldrig set mage til i nogen organisation for sikkerhedsvirksomheder i Sverige. Men så har også Säkerhetsbranschen også en meget ambitiøs agenda, og kravene til både bestyrelsen og den operative ledelse, som snart skal tiltræde, er store, kommenterer Lennart Alexandrie, AR Media, som beskriver formanden Björn Eriksson som ’en gigant’ inden for svensk sikring og sikkerhed.



Leverandører
Tilbage til toppen