SecurityWorldMarket

25-06-2008

Teknologi og tyverisikring skal booste væksten hos YIT

Intelligente sikkerhedssystemer og IP-telefoni skaber store forventninger om vækst hos YIT i Århus. Ambitionen for YIT's lokale servicecenter er at fordoble både omsætning og medarbejderantal i løbet af de næste to til tre år.

Teknik- og servicevirksomheden YIT har gennem mange år løst el- og ventilationsopgaver for en lang række østjyske virksomheder fra servicecentret i Århus. Nu skal en række nye kompetencer være med til at holde hjulene i gang hos mange store østjyske virksomheder og institutioner.
"En bredere portefølje af tekniske kompetencer gør os i stand til at udvide samarbejdet med eksisterende kunder samt at tiltrække nye. Derfor forventer vi en fordobling af omsætningen over de næste to til tre år og en væsentlig oprustning på medarbejderfronten," fortæller YIT's distriktschef for Midt- og Nordjylland, Anders Tryk.
På baggrund af de nye kompetencer regner YIT's servicecenter i Århus med at kunne fordoble medarbejderantallet i løbet af to til tre år.
Sikring og kommunikation er to af de nye områder, som YIT forventer sig meget af i fremtiden. Her kan servicecentret i Århus trække på mange års erfaring fra YIT-koncernen, der beskæftiger mere end 1.300 medarbejdere i Danmark.
"Stigende trusler i samfundet i form af brand, indbrud, tyveri og terror stiller store krav til virksomhedernes sikkerhedssystemer. Derfor oplever vi en øget efterspørgsel på alt fra automatisk tyveri- og brandalarmering til højteknologisk adgangskontrol via irisscanning og fingeraftryk," forklarer Anders Tryk.
"Også inden for kommunikation ser vi en rivende udvikling. Flere og flere virksomheder benytter sig af IP-teknologi til telefoni samt transmission af data, lyd, video og tv. Vores IP-kompetencer gør os i stand til at udføre alt fra design og installation til service og vedligeholdelse af systemet," fortsætter han.
De nye områder er en naturlig viderebygning af servicecenterets kernekompetencer inden for el og ventilation, som har givet YIT en stærk position inden for byggeri, erhverv og industri.Hurtig eksperthjælp til flexiket

Fakta YIT Århus
Servicecentret i Århus forventer en fordobling af både omsætning og medarbejderantal i løbet af de næste to til tre år.
Servicecentret løser alle typer opgaver inden for el og ventilation.
Servicecentret i Århus betjener virksomheder i hele Århus-området samt store dele af Østjylland.

Fakta YIT
YIT A/S er en af Danmarks førende teknikentreprenør-, installations- og servicevirksomheder med over 1.300 ansatte og med landsdækkende aktiviteter inden for el, ventilation og VVS.
YIT har hovedadresser i København og Fredericia og 16 servicecentre placeret i de større danske byer.
YIT leverer integrerede tekniske løsninger og serviceydelser til det danske samfund - med særlig vægt på byggeriet, industrien, energisektoren, infrastrukturen, de liberale erhverv samt den offentlige sektor.
YIT designer og leverer komplette, sammenhængende og intelligente løsninger samt service og vedligehold i hele installationens levetid.
YIT i Danmark er et datterselskab af den nordeuropæiske koncern YIT Corporation, som har aktiviteter i Norden, Baltikum og Rusland samt Tyskland, Østrig, Polen, Tjekkiet, Ungarn og Rumænien. YIT er Finlands største service- og entreprenørvirksomhed og Nordeuropas førende virksomhed i branchen med mere end 25.000 medarbejdere og næsten 100 års historie inden for byggeri og tekniske installationer.
Den danske virksomhed fejrede i 2007 100 års jubilæum.


Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Tilbage til toppen