SecurityWorldMarket

07-11-2015

Tekniq opjusterer forventningerne

Niels Jørgen Hansen, Tekniq

Installatørernes organisation opjusterer forventningerne til branchens omsætning. Mere aktivitet, flere arbejdspladser og øget omsætning kendetegner resten af året.

I en ny markedsanalyse fremlægger Tekniq en række forventninger til den voksende installationsbranches udvikling i år og næste år.

•TEKNIQ forventer en vækst på 5 pct. i år i el-installationsbranchen. 

•Forventningerne til branchens omsætning i år er en opjustering i forhold til udmeldingerne tidligere på året.

•Omsætningen i årets første seks måneder lå lige over niveauet for første halvår for ti år siden i 2005, som betragtes som et normalår for branchen.

- Trods vækst er installationsbranchens aktivitet fortsat langt efter rekordåret 2008. Det er vigtigt, at branchens virksomheder forbereder sig på højere aktivitet ved at både at øge arbejdsstyrken, fastholde medarbejderne og øge produktiviteten, siger Tekniqs adm. direktør Niels Jørgen Hansen.

- Vi ser flere årsager til den nye vækst: Øget eksport skaber grobund for mere arbejde med automation i industrivirksomhederne. En del af supersygehusene er inde i installationsfasen – husk på, at 40 til 60 procent af teknisk avancerede bygninger er installatørarbejde. Og så tror vi, at byggeriet løfter sig fra det i øjeblikket historisk lave niveau, siger Niels Jørgen Hansen.

- Desværre er væksten skævt fordelt i Danmark. Mens branchens aktivitet i Region Hovedstaden allerede i 2011 oversteg før-krise-niveauet i 2008, så er resten af Danmark stadig bagud. Værst ser det ud i Region Nordjylland og Region Sjælland. De regionale forskelle viser, at det stadig har betydning med BoligJob-ordningen, som stimulerer væksten uden for de største byer, siger Niels Jørgen Hansen.

- Selvom vi forudser mere vækst, forventer vi hverken markant mangel på arbejdskraft eller kapacitetsproblemer. En af grundene til, at man skal tage al tale om flaskehalse med et gran salt er, at Femern-forbindelsen, som vejede tung i prognoserne for beskæftigelsen, er kraftigt forsinket. En anden at installationsopgaverne på supersygehusene er smurt ud over længere tid. Og så sætter vi vores lid til, at den nye erhvervsuddannelsesreform begynder at virke, fx ved at de unge, der kommer ind på vores uddannelser, er mere afklarede og motiverede, så flere gennemfører uddannelserne, siger Niels Jørgen Hansen.


Tags


Leverandører
Tilbage til toppen