SecurityWorldMarket

28-04-2018

Svindlere bruger falske investorsites til at stjæle tusindvis af dollars

Kaspersky Lab har afdækket en lang række falske hjemmesider, der hævder at være investeringssteder for det første møntudbud fra Telegram Messenger. Den engelske kommunikationstjeneste har endnu ikke udbudt en ICO, og advarer derfor folk mod bedragerne. I ét tilfælde alene blev tusindvis af amerikanske dollars i kryptovaluta stjålet fra ofre, der troede de investerede i Telegrams nye valuta “Grams”.

Svindlerne var i dette tilfælde så overbevisende, at selv efter at Telegram begyndte af udstede advarsler, kunne de stadig rekruttere potentielle investorer. Svindlerne bruger både en sikker forbindelse, kræver registrering og genererer en unik online tegnebog til hvert offer, hvilket gør det enormt svært at spore pengene.

- ICO er en ret risikabel investering og mange mennesker forstår endnu ikke fuldt ud, hvordan de bruges. Det gør det ikke overraskende at falske hjemmesider af høj kvalitet med tilsyneladende beroligende funktioner, som en sikker forbindelse og registrering, har succes med at lokke folk i fælden. Hvis man ønsker at investerer i en ICO, vil det være en god ide at tjekke virksomheden bag projektet ud og sørge for, at man ved præcis, hvem man giver sine penge til. Man kan risikere aldrig at se dem igen, siger Nadezhda Demidova, Lead Web-Content Analyst hos Kaspersky Lab.

Kaspersky Lab tilbyder følgende råd til brugere, der overvejer at investere i en ICO:

- Kontroller advarselssignaler: f.eks. havde nogle af de falske Telegram ICO-websteder det samme forkerte billede ud for navnet på Telegrams Chief Product Officer.

- Gør dit hjemmearbejde: Kontroller altid med virksomhedens officielle websted for at verificere investeringsstedets legitimitet og kontakt om nødvendigt virksomhedens ICO-afdeling inden du investerer penge eller andre valuta.

- Brug pålidelige sikkerhedsløsninger som Kaspersky Internet Security og Kaspersky Internet Security til Android, som vil advare dig, hvis du besøger falske websteder.

Fakta:

ICO er en crowdfunding-måde, hvorpå et firma frigiver sin egen kryptovaluta med formålet om at finde finansiering. Man udsender et vist antal krypto-tokens og sælger så disse tokens til investorer, der derved ejer aktier i virksomheden. Det bruges især af startups, og når virksomheder skal udvikle nye produkter.


Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Tilbage til toppen