SecurityWorldMarket

03-04-2018

Svenske IAR Systems køber engelske Secure Thingz

IAR Systems fra Uppsala, globalt førende  leverandør af software-værktøjer til processorer i embedded systems, har indgået en aktiehandels- og købsaftale om køb af alle aktier Secure Thingz, en britisk leverandør af avancerede sikkerhedsløsninger til IoT-markedet.

IAR Systems har tidligere erhvervet omkring 20% af aktierne, men har valgt at øge sin andel til 100% på grund af en stærk overbevisning om, at Secure Thingz-løsninger kan skabe den nødvendige sikkerhed i en verden af opkoblede enheder og produkter.

Købsprisen for de resterende 80% beløber sig til ca. £20 mio. Det omfatter en emission i form af 125.000 B-aktier til Secure Thingz’ grundlægger og nyudnævnte administrerende direktør, Haydn Povey, og en overdragelse af et eksisterende aktieoptionsprogram til medarbejderne i Secure Thingz.

Den endelige overtagelse forventes at være på plads 11. april i år.

Ifølge amerikanske ABI Research kan det samlede marked for sikre mikrocontrollere til IoT-applikationer i 2022 nå op på 1,2 mia. USD, mens sikrede IoT-produkter forudsiges at repræsentere næsten 20% af de nye IoT-enheder.

På trods af et hurtigt voksende antal sikkerhedstrusler udgør de sikrede produkter i øjeblikket kun 4% af det samlede antal IoT-produkter, der er tilgængelige på markedet, ifølge ABI Research.

Kilde: ElektronikFokus og New Electronics



Leverandører
Tilbage til toppen