"Forsikringsselskaberne stiller en række krav til sikringen i de virksomheder, de forsikrer, men langt de fleste private, der forsikrer sig imod tyveri, bliver ikke mødt med sikringskrav fra deres forsikringsselskab."
"Det er en del af forklaringen på, at privathjem er meget dårligt sikret i Danmark, når man sammenligner med standarden i andre vesteuropæiske lande."
Mogens Hansen glæder sig over, at forsikringsselskabernes brancheorganisation er med i samarbejdet bag regeringens indbrudspakke. Flere forsikringsdirektører kritiserede sidste efterår politiet for at gøre for lidt for at opklare og forebygge indbrud.
"At få antallet af indbrud ned er en opgave, alle må være interesseret i, og jo bredere samarbejde om opgaven, jo bedre," siger vicedirektør Mogens Hansen.
12-04-2010


















