SecurityWorldMarket

15-12-2017

Stenrige ejere kaster en milliardstor redningskrans til kriseramte Falck

Redningskoncernen er så hårdt presset økonomisk, at ejerne igen må låne Falck milliarder. Hovedaktionæren forventer, at det er sidste gang. Det skriver Finans.dk

Krisen i redningskoncernen Falck er så stor, at ejerne endnu engang må træde til med en redningsplanke i milliardklassen. Anført af hovedaktionæren, Lundbeckfonden, får Falck nu et to mia. kr. stort lån til en skyhøj rente.

Uden det nye lån ville Falck ikke være i stand til at leve op til sine forpligtelser over for det banksyndikat, der har lånt selskabet penge.

Dertil er Falcks indtjening ifølge Falck-topchef Jakob Riis for lav og gælden for høj set i forhold til bankaftalerne. Han har som ambition at forbedre Falcks driftsresultat med 500 mio. kr. i 2018, og her spiller det nye lån en afgørende rolle, hvis Falck skal så hurtigt skal tilbage på sporet.

Udover Lundbeckfonden er de øvrige aktionærer Legofamiliens pengetank, Kirkbi, og Tryghedsgruppen.

Kilde: Finans.dk


Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Tilbage til toppen