SecurityWorldMarket

25-05-2010

Sony udvider sin HD-serie til video-overvågning

Sony SNC-DH180

Sony Professional har netop lanceret to nye videosikkerhedskameraer, der udvider serien af HD-udstyr. SNC-DH180 og SNC-DH240 blev første gang vist på IFSEC i si8dste uge.
Efterspørgslen efter HD-produkter er stigende, men der har manglet produkter til at få endnu flere til at flytte fra analog til IP. Markedsundersøgelser viser, at man forventer, at 35 % af de solgte sikkerhedskameraer vil være af IP-typen, mens IP og analogt udstyr tilsammen vil stå for 50 % af markedet i 2012. Derfor har Sony øget sit line up af videoovervågning med nye high end HD-produkter.
De nye overvågningskameraer fokuserer på billedkvalitet kombineret med avanceret video-analyse med Sony Advanced Distributed Enhanced Processing Architecture (DEPA).
SNC-DH180 er et vandalsikret kamera med indbygget infrarød illuminator, der kan levere fremragende billeder endog i absolut mørke. Herudover understøtter dual-stream netværkskameraet H.264, MPEG-4 og JPEG.
SNC-DH240 har nem fokus- og zoom-funktion og er desuden udstyret med forskellige billedforbedrende funktioner herunder View-DR og XDNR (fremragende 2D og 3D dynamisk støjreduktion), der giver klare billeder uden motion blur ved ringe belysning.
Simon Nash, der er Senior European Marketing Manager for Video Security hos Sony Professional forklarer:
"HD er et centralt område for Sony. På IFSEC 2010 præsenterede vi Sonys visioner for sikkerhed ved overgangen fra analog til IP samt de udfordringer branchen står overfor. HD har potentialet til at forandre sikkerhedsbranchen, men til dato er denne mulighed ikke blevet udnyttet fuldt ud. Med lanceringen af de nye HD-kameraer er vi nu i stand til at tilbyde kunderne en komplet HD-sikkerhedsløsning - lige fra optagelse til afspilning og uanset valg af optagemedie. Når de kombineres med vores HD-kompatible optagere og HD-skærme, har vi en unik fordel i forhold til vores konkurrenter, som kun kan tilbyde et begrænset udvalg med HD-teknologi."
SNC-DH180 og SNC-DH240 er en del af Sonys HD-range af V, E og X Series kameraer.


Leverandører
Tilbage til toppen