SecurityWorldMarket

15-01-2016

SmartGuard udvider sin bestyrelse

Michael Brøndum Hansen er nyt medlem af SmartGuards bestyrele.

Michael Brøndum Hansen er indtrådt i bestyrelsen hos SmartGuard ApS, og bestyrelsen består nu af tre repræsentanter: Kjeld Wiinblad (formand), Casper Wilken (CEO), samt Michael Brøndum Hansen (best. medlem).

Michael Brøndum Hansen har mange års erfaring fra bygge- og anlægsbranchen og har derigennem et bredt netværk af professionelle aktører, hvor han tidligere bl.a. hos NCC har arbejdet som ansvarlig for nøglekunder, indkøbsdirektør med ansvar for en række tekniske kompetencecentre, bestyrelsesmedlem af NPG AB i Stockholm, ansvarlig for produktion af enfamiliehuse, samt adm. direktør og bestyrelsesmedlem i Bygdirekte A/S – en virksomhed inden for handel med byggematerialer.

Michael kommer senest fra en stilling som direktør for HR, kommunikation, byggeri og facilities hos BKS A/S, hvor han havde ansvaret for en succesfuld gennemførelse af kontantcenteret BKS.

Formålet med Smart Guards udvidelse af bestyrelsen er at understøtte og sikre den positive udvikling, virksomheden oplever, samt fremkomme med nye og værdiskabende produkter og services til kunderne.

SmartGuard ApS har eksisteret siden 2005 og har siden da udviklet et særligt koncept for udlejning af temporære sikringsløsninger. Virksomheden tilbyder sikring inden for videoovervågning, alarmanlæg, brandalarmer, adgangskontrol og vagt, både til salg men primært som udlejning i en tidsbegrænset periode, som successivt tilpasses kundens behov i alle faser.


Tags


Leverandører
Tilbage til toppen