SecurityWorldMarket

16-10-2018

Sjællandsk installationsfirma udvider

Installationsvirksomheden SIF Gruppen i Søborg overtager Næstved El-Service, der med virkning fra 1. november sammenlægges med Pedersen El og skaber en styrket lokal forankring med 45 medarbejdere, 35 servicevogne og en forventet omsætning på 50 mio. kr.

SIF Gruppen i Søborg betegner sig selv som "Romerrigets gæve gallere". ”Vi er ikke de største og vi er ikke interesserede i at slås, men vi kæmper alligevel for det vi gerne vil. Vi har troen på os selv og hinanden, og vi står sammen som et stærkt team og værdsætter livsglæde og samarbejde”. Sådan yder det fra den ekspanderende virksomhed, hvor sikring er et af specialerne.

SIF Gruppen beskæftiger sig primært med fagentrepriser inden for egne kompetenceområder, som el, sikring, intelligente installationer samt IP netværk og telefoni, men har også gode referencer inden for teknikentrepriser.

- Købet af Næstved El-Service repræsenterer den hidtil største handel i SIF Gruppens historie, og vi ser Næstved-afdelingen som spydspids i virksomhedens vækststrategi og en understregning af vores ambition om, at fortsat vækst på Sjælland skal ske gennem en stærk lokal forankring tæt på kunderne, siger elinstallatør Theis Nørrelund, stifter og ejer af Næstved El-Service til Licitationen.




Leverandører
Tilbage til toppen