SecurityWorldMarket

11-08-2015

SIKOM Danmark vinder sikringsentreprise på Grønland.

Det nye fængsel i Nuuk.

Med den netop vundne entreprise i Nuuk og sikringsentreprisen til Statsfængslet på Nordfalster ligger SIKOM Danmark sig i front, når det gælder højsikkerhedsløsninger. Begge entrepriser bygger på et PSIM koncept (Physical Security Information Management), der er et overordnet alarm-managementsystem

Ud over alarm-managementsystemet består entreprisen af en samlet perimetersikring, IP-samtaleanlæg og cellekald samt kameraovervågning, adgangskontrol, alarmsystem, komplet branddetekteringssystem, rumslutningsanlæg og branddørslukninger. Derudover består entreprisen af et elektronisk nøgleopbevarings- og administrationssystem samt person- og bagagescannere.

Det nye fængsel med placering ved det attraktive område i Nuuk med udsigt til Godthåbs Fjorden, er budgetteret til 350 millioner kroner, og har tre afdelinger, den lukkede afdeling med plads til 40 dømte, den åbne afdeling til 24 indsatte samt en udslusningsafdeling, som vil blive brugt som den allersidste sted, før man løslades.

Til højsikkerhedsløsningerne benytter SIKOM et avanceret videoanalysesystem til nummerpladegenkendelse, persontælling, efterladte og fjernede genstande samt AutoTracking (kamera følger automatisk et objekt). Videoanalysesystemerne kan benyttes på HD-, megapixel- og termisk kamera

SIKOM Danmark benytter også Biometriske systemer såsom ansigtsgenkendelse, fingeraftryks- og venescannere.

Med integration til 3. parts systemer som Bizz læsere, betalingssystemer, bygningsautomation og logistiksystemer, har SIKOM Danmark et stærkt koncept.

SIKOM Danmark melder, at virksomheden er inde i en positiv udvikling, og i det sidste års tid er der ansat seks sikringsteknikere.


Tags


Leverandører
Tilbage til toppen