Forud for beslutningen ligger en lang periode med forskellige forsøg på at få samarbejdet til at fungere. Beslutningen om at skifte er en af de beslutninger, der har været overvejet længst - også fordi det er en større administrativ manøvre - men med skiftet vil SikkerhedesBranchen hæve kvaliteten i certificeringsarbejdet og fremtidssikre certificeringen til fortsat attraktive priser.
De certificerede virksomheder vil blive kontaktet om de praktiske ting i forbindelse med skiftet, men vil ikke mærke skiftet før efter nytår. Selve skiftet fra det nuværende certifikat til det nye sker først, når Intertek har været på audit. Indtil da gælder certifikatet fra Dansk Standard. Allerede aftalte audits med Dansk Standard foretages uanset skiftet.
SikkerhedsBranchens sekretariat og de to certificeringsorganer bestræber sig på, at overgangen bliver så problemfri som overhovedet muligt.
Hvis man fortsat ønsker et certifikat fra Dansk Standard, kan man blive eksternt auditeret af Dansk Standard og i øvrigt have den fulde servicepakke fra SikkerhedsBranchen. Allerede i dag er der faktisk deltagere i certificeringen, som har servicepakken fra SikkerhedsBranchen, men ikke auditeres eksternt af Dansk Standard, men af et andet certificeringsorgan.
11-10-2009



















